Klimarådet sår tvivl om centrale elementer i grøn trepart: Flere penge og mere tvang er nødvendigt

Ideen om en afgift på lavbundsjorde, og et tilskudsbeløb til skovrejsning på 75.5000 kommer fra Michael Svarers ekspertgruppe for en CO2-afgift på landbruget.

Men som Svarer selv har udtalt til Jyllands-Posten, vil et tilskud på 75.500 kroner kun gøre det muligt at rejse skov på den dårligste og billigste landbrugsjord. Det var netop formålet, at det skulle gøres mest samfundsøkonomisk effektivt.

Problemet er bare, at politikerne har brug for mere end samfundsøkonomisk effektivitet.

På et knapt areal må gøre flere ting på en gang. Tænke miljø og klima sammen. Og så er landmændene måske nødt til at afgive landbrugsjord, som er god at dyrke og derfor mange penge værd, fordi den ligger tæt på en ildsvindsramt fjord.

God gammeldags regulering – eller ekspropriation

Det er en kompleks opgave, understreger Peter Møllgaard. Og han ser mange gode træk i den grønne trepartsaftale, blandt andet, at man vil lægge en afgift på lavbundsjorde.

”Men det ændrer ikke på, at det er meget store arealer, regeringen lægger op til at udtage på kort tid. Og det er jo også projekter med høj kompleksitet. Der er rigtig meget jord og rigtig mange lodsejere involveret. Og der går lang tid fra projektstart til afslutning. De incitamenter, man har sat op, vurderer vi ikke er stærke nok.”

Kan du blive lidt mere præcis på hvad der skal til for at incitamenterne er gode nok?

”En oplagt løsning er at lave højere tilskud. Men man kan jo også gå ind og stille krav.”

Og hvad vil det konkret betyde?

”Det vil betyde, at man simpelthen pålægger lodsejere at rejse skov på et givet område, hvis der er politisk ønske om det.”

Men det er vel også det, man vil kalde ekspropriation?

”Det nærmer sig i hvert fald. Du har i hvert fald ret i, at det er et indgreb i andres ret og mulighed for at disponere frit over deres egen ejendom.”

”Tilskud og afgifter er to måder hvor man prøver at bruge økonomiske incitamenter. Men du kan også bruge god gammeldags regulering og sige, at på det her stykke land, der skal vi bare have skov. Fordi det er det som både klimaet, biodiversiteten, naturen og vandmiljøet har brug for.”

Ifølge de foreløbige udkast til den grønne trepartsaftale, som Altinget har set, vil finansieringen af den grønne trepart kræve knap 30 milliarder kroner de næste fem år. Ekspropriation bliver nævnt i den oprindelige grønne trepartsaftale fra juni, men kun ”undtagelsesvist,” og kun på en måde, hvor den ”ikke står i vejen for den eksisterende indsats, og som derved opretholder incitamentet for lodsejere til at få udtaget lavbundsjorde gennem eksisterende lavbundsordninger,” som det lyder.

Højere tilskud og ekspropriation kan lyde som en kombination, der gør aftalen endnu dyrere end hidtil ventet, og det medgiver Peter Møllgaard.

”Det er jo formentlig et godt gæt. Det er ikke noget, vi har regnet på. Og det afhænger jo også af hvordan man sætter det sammen. Men at det her kan gå hen og blive dyrt, det tror jeg ikke der er nogen, der er i tvivl om.”

Grund til bekymring

Er det overhovedet muligt at nå tidsrammen for den grønne trepartsaftales jordomlægning, eller er det bare urealistisk på grund af den her kompleksitet, du taler om?

”Jeg mener, at vi har vist som samfund under covid, at vi godt kan reagere relativt hurtigt, hvis vi gerne vil. Og derfor vil jeg ikke sige, at det er umuligt. Men det er en stor opgave, som man skal tage meget alvorligt, hvis man vil have det til at ske. Det er helt oplagt. Så derfor kan man godt være bekymret, og det er også derfor, vi skriver som vi gør.”

Jeres kommentarer taler ind i en politisk kontekst, hvor politikerne fordeler sig i to lejre i forhandlingerne på Christiansborg. Den ene side snakker meget om at svinge den store kvælstofhammer og den anden snakker mere om, at man skal give nogle gulerødder, for at få landmændene til at gå med på at afgive den jord, de ejer. Så hvad for en tilgang er du selv til, pisk eller gulerod?

”Vi er til både piske og gulerødder. Vi synes, at man skal bruge alle de redskaber, der er nødvendige for at nå det.”

”Det, der er interessant nu, er jo, hvordan det her lander i forhandlingerne med Folketingets partier. Og hvordan de vil skrue det sammen. Det interessante for os bliver jo, at vi finder en løsning, som er implementerbar, men som også er acceptabel for et tilstrækkeligt bredt politisk flertal i Folketinget.”

Altinget arbejder på at få en kommentar fra den grønne trepartsminister, Jeppe Bruus (S).