Kost og Ernæringsforbundet: Kampen mod overvægt kræver faglig indsigt
DEBAT: De ernæringsprofessionelle spiller en stor rolle i kampen mod overvægt, men de kan ikke klare opgaven alene. Derfor anbefaler Kost og Ernæringsforbundet, at flere faggrupper får kompetencer i mad og sundhed, skriver formand Ghita Parry.
Af Ghita Parry
Formand for Kost og Ernæringsforbundet
Det skal være nemt at vælge sundt, var pointen i mit forrige debatindlæg. Det var en opfordring til arbejdsgivere, detailhandel og politikere om konkrete tiltag, der kan friste os mennesker til sundere madvalg.
Så hvilke løsninger kan vi ellers bringe i spil?
For mig er der et stort uforløst potentiale: Lad de ernæringsprofessionelle komme mere i spil, og udbred kendskab til et sundere liv til flere faggrupper.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Skal vi bremse den øgede overvægt og begrænse udgifter til sygdomme som for eksempel type 2-diabetes, skal vi, foruden at se på selve maden, også indrette samfundet sådan, at overvægt opdages tidligt, og der er professionelle sundhedstilbud til rådighed.
Brug de ernæringsprofessionelle
Alle har brug for sund mad og den rigtige ernæring til at vokse, lære, udvikle sig og trives. Den rigtige ernæring spiller en essentiel rolle for folkesundheden, hvad enten det handler om børn, unge, voksne, ældre eller syge.
Den rigtige ernæring spiller en essentiel rolle for folkesundheden, hvad enten det handler om børn, unge, voksne, ældre eller syge.
Ghita Parry
Formand, Kost og Ernæringforbundet
Her er det de ernæringsprofessionelle, der qua deres uddannelse og viden sørger for lige præcis den ernæring, som er bedst for dig.
De er eksperterne, du møder mindst én gang i livet, fordi de for eksempel står for maden i daginstitutionen, kantinen og på hospitalet, og fordi de vejleder dig i forbindelse med forebyggelse, sygdom eller ønsket vægttab − og hjælper med, at du faktisk holder vægten.
De er vigtige aktører til at få os til at spise sundere, fordi de tilbereder sund mad, kan lære fra sig og kan hjælpe os på ret køl, hvis vi selv mister grebet. Og det sker. Det er den accelererende fedmeepidemi jo et klart udtryk for.
Når skaden er sket
Når lægen konstaterer overvægt eller følgesygdomme, som for eksempel type 2-diabetes, skal du henvises til næste "fagdør", hvor en ernæringsprofessionel kan tage over og følge op med diæt- og kostvejledning, der kan nedbringe overvægt og bremse sygdom i tide.
Det skal være et lige så tilgængeligt sundhedstilbud, som når du henvises til en fysioterapeut, fordi du har rygsmerter.
De ernæringsprofessionelle skal derfor også være en del af bemandingen i fremtidens sundhedstilbud tæt på borgeren. De får en vigtig rolle i forhold til at opspore, forebygge og behandle overvægt. Og de kan iværksætte tidlige ernæringsindsatser, så færre får følgesygdomme af overvægt.
Flere skal med
Selvom de ernæringsprofessionelle er vigtige aktører mod overvægt, kan de selvfølgelig ikke løse opsporingsopgaven alene. Men de kan sætte deres unikke kompetencer i spil, så flere faggrupper får kompetencer til mad og sundhed.
Det var blandt andet en af de ti anbefalinger fra Advisory Board til den tidligere regering.
Anbefalingen er stadig relevant. For både sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, skolelærere og pædagoger er vigtige nøglepersoner i forhold til at få øje på begyndende overvægt.
De skal ikke have et quickfix-kursus og agere professionelle livsstilrådgivere og diætbehandlere. Men de skal have metoder og redskaber, som skærper deres fokus, så de hurtigere opdager og kan henvise til de ernæringsprofessionelle tilbud.
Det vil være et optimalt samarbejde, der forhåbentlig bremser skaden i tide, før diagnosen bliver 'svær overvægt'. For så bliver det svært.
Vigtigt at samarbejde
Vi har udviklet vellykkede forløb med andre faggrupper, hvor ernæringsprofessionelle har undervist for eksempel pædagoger til at opdage fejlernærede børn og unge på sociale institutioner.
Når tværfaglighed lykkes, er der spundet en effektiv ramme, så der tidligt kan sættes ind.
Overvægt er ikke den enkeltes problem. Anskuer vi det sådan, vil vi aldrig få knækket overvægtskurven. Det kræver seriøse tiltag fra os alle: detailhandel, politikere og os professionelle fagpersoner. Jeg er klar til at byde ind.
Temadebat: Sundere mad til danskerne
Cirka 15 procent af danskerne har et usundt kostmønster ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen 2017. Samtidig lever cirka 90 procent ikke op til anbefalingerne om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, mens cirka 80 procent ikke spiser nok fisk hver uge.
I 2018 kom et advisory board for mad, måltider og sundhed med ti anbefalinger, der skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.
Hvordan skal der følges op på anbefalingerne? Hvilke politiske tiltag kan der tages for at få danskerne til at spise sundere? Det spørger Altinget Fødevarer om i denne temadebat.
Her er aktørerne:
- Ane Eggert Jackson, politisk chef i Diabetesforeningen
- Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet
- John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd
- Judith Kyst, direktør for Madkulturen
- Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester i København
- Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer
- Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer
- Per K. Christiansen, innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen
- Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner.
I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].