Debat

Landbrugsaktører: Den grønne EPX-hue skal være rigtig grøn

Regeringen skal passe på, at man i jagten på at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, ikke spænder ben for de tilbud til unge, som rent faktisk virker i dag, skriver Lone Andersen, Allan Busk og Anne Marie Hagelskjær.

Som en af de eneste erhvervsuddannelser har landbrugsuddannelsen oplevet en markant stigning i tilgangen af elever, skriver Lone Andersen, Allan Busk og Anne Marie Hagelskjær.
Som en af de eneste erhvervsuddannelser har landbrugsuddannelsen oplevet en markant stigning i tilgangen af elever, skriver Lone Andersen, Allan Busk og Anne Marie Hagelskjær.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lone Andersen
Allan Busk
Anne Marie Hagelskjær Smit
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er lidt mere end tre måneder siden, at regeringen præsenterede en historisk grøn trepartsaftale, som indeholder initiativer til at omlægge og omstille dansk fødevare- og landbrugsproduktion.

Aftalen sætter ambitiøse rammer for fremtidens landbrugserhverv, og deraf også for fremtidens generation af landmænd, som skal bidrage til den store omstilling.

Nu har regeringen så præsenteret endnu et sæt af rammer, der påvirker fremtidens faglærte landmænd i form af udspillet "Forberedt på fremtiden", og som generelt set får store konsekvenser for alle uddannelsesinstitutioner, der i dag leverer nødvendige og kompetente faglærte medarbejdere til dansk erhvervsliv.

Med udspillet vil regeringen blandt andet modvirke det faldende elevtal i landets yderområder, med styrkede ungdomsmiljøer samt kortere transporttid og dermed fremtidssikre unges uddannelsesmuligheder.

Vi skal dog passe på, at vi i jagten på dette helt legitime mål ikke spænder ben for de tilbud til unge, som rent faktisk virker i dag.

Lone Andersen, Allan Busk og Anne Marie Hagelskjær
Viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, 3F Den Grønne Gruppe og direktør, GLS-A

Dette skal hovedsageligt ske med oprettelsen af en ny erhvervsrettet gymnasieuddannelse kaldet EPX.

Mange vil, lig den grønne trepartsaftale, kalde udspillet ambitiøst og muligvis historisk for så markant at ændre ungdomsuddannelseslandskabet med håb om blandt andet at afhjælpe den negative udvikling i antallet af unge, som i dag vælger en erhvervsuddannelse.

Vi skal dog passe på, at vi i jagten på dette helt legitime mål ikke spænder ben for de tilbud til unge, som rent faktisk virker i dag.

Populær uddannelse

Som en af de eneste erhvervsuddannelser har landbrugsuddannelsen oplevet en markant stigning i tilgangen af elever.

Over de sidste tre år er tilgangen steget med 24 procent. 97 procent har en uddannelsesaftale, når de afslutter grundforløbet – det gælder 98 procent af dem, som vælger EUX, hvilket mere end hver tredje elev faktisk gør.

Tæt på alle elever, der vælger landbrugsuddannelsen, vælger også at bo på skolehjem. Det giver et unikt ungemiljø, som mindsker frafaldet og øger trivslen.

Der er altså tale om en uddannelse og en række institutioner, som fungerer og understøtter det politiske mål om flere faglærte, og som faktisk har knækket koden til det gode EUX-forløb.

Og det er ovenikøbet for elever, byer og institutioner beliggende i netop de danske landdistrikter, hvor ungdomsårgange falder, og der er flere kilometer mellem skoler og lærepladser.

Læs også

Landbrugsuddannelsen er med andre ord en succes, som er værd at værne om, også i et nyt EPX-tilbud.

Derfor er vi glade for, at regeringens udspil lægger op til, at en del af de 87 nye udbudssteder for en EPX kan være på en landbrugsskole med det kostskole- og undervisningsmiljø, som er så særligt for netop landbrugsskolerne.

Hold den direkte vej åben

Når det er sagt, er der stadig elementer i udspillet, som kan skrues på for at sikre flere medarbejdere til jordbrugs- og fødevareerhvervet i fremtiden.

Først og fremmest er det afgørende, at den direkte vej på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse bevares uden begrænsninger. Tæt på 20 procent er i dag parate til at træffe et tidligt valg af profession og erhvervskompetencegivende uddannelse lige efter grundskolen.

Det gælder 80 procent af eleverne på landbrugsuddannelsen. Derfor skal vi holde denne direkte vej åben til gavn for både de unge og erhvervslivet.

Ifølge udspillet skal en EPX i øvrigt bestå af tre faglige linjer for henholdsvis håndværk og teknik, handel og kontor samt velfærd og sikkerhed.

Vi vil dog tillade os at forvente, at der i overensstemmelse med ambitionerne i den grønne trepartsaftale også oprettes en jordbrugs-og fødevarelinje på en ny EPX, som kan inspirere elever til at uddanne sig yderligere inde for det grønne.

Dette også med tanke på synergi til det nye videnscenter for jord- og landbrug samt klimaerhvervsskolen inden for klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri, der blev udpeget for nyligt.

Det danske landskab skal omlægges de kommende år, uddannelseslandskabet ligeså.

Vi håber, at begge dele bliver gjort med omtanke.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Andersen

Viceformand for Landbrug & Fødevarer, formand for Familielandbruget og Copa-Cogega's arbejdsgruppe for økologi, gårdejer
Borris Landbrugsskole 1981

Allan Busk

Formand, 3F Den Grønne Gruppe
Murerarbejdsmand samt 2 leder-uddannelser

Anne Marie Hagelskjær Smit

Direktør, GLS-A
cand.jur

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024