Lektor: Klimamærke skal øge både forbrug og produktion af plantebaserede fødevarer

I kommissoriet for arbejdsgruppen står der, at ”formålet med klimamærket er at gøre det lettere for forbrugerne at træffe et fødevarevalg med et lavere klimaaftryk og samtidig fremme virksomheders og landbrugets produktudvikling i en retning, der understøtter fødevareproduktion med lavere klimabelastning”.

Kunsten for arbejdsgruppen er således at finde frem til en model, der både understøtter mere klimavenligt fødevareforbrug og mere klimavenlig fødevareproduktion.

Klimamærkets fornemmeste opgave

Lad os slå fast, én gang for alle: Hvis vi skulle vælge at gøre én ting for at mindske klimaaftrykket fra vores fødevaresystem, så skulle det være at spise og producere flere planter og mindre kød.

Det er uden sammenligning langt mere effektivt og klimavenligt at producere planter, der spises direkte af mennesker, end at producere planter, der først skal spises af dyr, som så efterfølgende spises af mennesker. 

Forbrugerne ved ikke, hvor kolossal stor forskel der er på klimaaftrykket fra animalske og plantebaserede fødevarer. 

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Københavns Universitet.

Hvis ikke et klimamærke skulle kommunikere dette til forbrugeren, ved jeg ikke, hvad et klimamærke skulle kommunikere?

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at Niels Peter Nørring, klimadirektør hos Landbrug & Fødevarer, foreslår, at vegetabilske fødevarer får deres egen kategori, som ikke skal sammenlignes med animalske fødevarer. Han argumenterer for best-in-class-modellen ved at komme med følgende eksempel: ”Har jeg besluttet mig for at spise kød, vil jeg gerne vejledes i, hvilket kød der er mest klimavenlige”.

Desuden udtaler han, at han tror, at ”forbrugerne godt ved, at det er bedre at spise plantebaseret, hvis man vil spise for klimaet”. Men, nej, det ved forbrugerne ikke. De ved i hvert fald ikke, hvor kolossal stor forskel der er på klimaaftrykket fra animalske og plantebaserede fødevarer. 

Produktion efter samfundets behov

Det kan godt være, at forbrugeren på forhånd havde tænkt sig at købe hakket oksekød til at lave spaghetti bolognese, men så vil den fornemste opgave for et klimamærke ikke være at vise forbrugeren, hvilken pakke oksekød der skal puttes ned i indkøbskurven for at reducere klimaaftrykket med fem til ti procent.

Den fornemste opgave vil være at overbevise forbrugeren om, at det i stedet er pakken med plantefars, der skal puttes ned i indkøbskurven.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Københavns Universitet.

Den fornemste opgave vil være at overbevise forbrugeren om, at det i stedet er pakken med plantefars, der skal puttes ned i indkøbskurven, fordi den reducerer klimaaftrykket med over 90 procent. Dette vil kun være muligt med et klimamærke, der er baseret på skalamodellen, hvor animalske og plantebaserede fødevarer kan sammenlignes direkte.

Når Nørring udtaler, at han er bange for, at ”virksomhederne mister incitamentet til at fremme en grøn dagsorden”, hvis vi får et klimamærke, hvor fødevarer kan sammenlignes på tværs af kategorier, udviser han en forbavsende manglende tiltro til de danske landmænd og fødevarevirksomheder.

De har ellers mange gange før vist, hvor fantastisk dygtige de er til at tilpasse sig nye vilkår og udvikle deres produktion efter samfundets behov.

Omstilling af dansk landbrug

Danske landmænd har tidligere foretaget en omfattende omstilling fra at være fokuseret på produktion af korn til at være fokuseret på produktion af svinekød og mejerivarer. Nu er der behov for en tilsvarende omstilling – denne gang fra animalsk produktion til mere plantebaseret produktion.

Selvfølgelig er de danske landmænd i stand til at foretage denne omstilling!

Når Nørring ikke mener, ”at det giver mening at pådutte en landmand eller slagter at omstille sin produktion til enten at dyrke blomkål, når der er investeret i en stald eller andet, eller at lave plantebøffer, når hele virksomheden er målrettet håndtering af kødprodukter”, gør han imidlertid os alle sammen opmærksomme på et centralt problem for den grønne omstilling af vores landbrugs- og fødevaresektor: Mens de store fødevarevirksomheder generelt står stærkt befinder mange af de enkelte landmænd og mindre fødevarevirksomheder sig rent faktisk i en temmelig fastlåst situation.

Mens de store fødevarevirksomheder generelt står stærkt befinder mange af de enkelte landmænd og mindre fødevarevirksomheder sig rent faktisk i en temmelig fastlåst situation.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Københavns Universitet.

En såkaldt teknologisk og finansiel ’lock-in’, hvor der umiddelbart er meget få manøvremuligheder på grund af høj gældsætning og kapital, som er bundet i langsigtede investeringer, eksempelvis staldsystemer og gylleanlæg. Det kræver at den nuværende produktionsform videreføres mere eller mindre uændret for at sikre den nødvendige forrentning af investeringerne.

I forlængelse af dette argumenterer Nørring for, at virksomhederne optimerer den forretning og de produktionsprocesser, de allerede har, i en mere grøn retning: ”Du kan gøre det meget bedre, du kan lave nogle investeringer i det, der gør, at det bliver meget bedre”.

Der er flere problemer med dette argument.

For det første, at det, jævnfør ovenstående, blot vil bidrage med en yderligere fastlåsning og begrænsning af handlemuligheder, hvis der fortsættes af samme spor.

For det andet, afslører udtalelsen samtidig en manglende forståelse for, at det på ingen måde vil være tilstrækkeligt med trinvise forandringer (inkrementel innovation), når der er behov for omvæltende forandringer (radikal innovation) af hele vores fødevaresystem.

Mere støtte skal undgå 'lock-in'

Det giver ingen mening at kaste massive investeringer efter nye og marginalt mere klimavenlige staldsystemer og gylleanlæg, hvis det slet ikke er den vej, vi skal gå.

Der er i stedet behov for, at den enkelte landmand kan få støtte til at omlægge produktionen i en mere plantebaseret retning og dermed slippe fri af den teknologiske og finansielle lock-in. Som jeg tidligere har foreslået, kunne dette ske ved at oprette en omstillingsfond for landbruget.

Der er behov for, at den enkelte landmand kan få støtte til at omlægge produktionen i en mere plantebaseret retning.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Københavns Universitet.

Her vil nogen måske argumentere for, at forbrugertrækket endnu ikke er tilstrækkeligt stærkt til, at det vil være lønsomt for landmændene og fødevareproducenterne at omstille sig til mere plantebaseret produktion.

Det er fuldstændig korrekt, at vi skal sørge for at efterspørgslen og produktionen følges ad, men det er jo netop endnu et godt argument for at implementere et klimamærke baseret på skalamodellen, som har til formål at øge forbrugernes efterspørgsel efter mere klimavenlige og plantebaserede fødevarer.