Regeringen må holde fast i grøn omstilling af erhvervslivet
Pernille Schou Petersen
ResearcherCand.scient.soc studerende på RUC i EU-Studies og Global Studies og tilknyttet Altinget.dk som universitetspraktikant i efteråret 2012 på portalerne EU og Energi og Klima.
Af Bo Normander
Formand, Det Økologiske Råd
I den sidste tid har fremtrædende politikere fra regeringen talt om afgiftslettelser til erhvervslivet som middel til at få gang i hjulene. Dele af erhvervslivet har vejret morgenluft og kræver sænkede energipriser i form af lavere afgifter og en lavere PSO-tarif, dvs. den fælles betaling fra elforbrugerne til vedvarende energi m.v. Men en sænkning af disse afgifter vil lægge gift for den grønne omstilling.
Tallene viser, at dansk erhvervsliv ikke er udsat for specielt høje energipriser sammenlignet med andre lande i Europa. Derfor er påstandene om, at energiafgifter jager arbejdspladser ud af Danmark stærkt overdrevne. Det er oftest helt andre ting, der får virksomheder til at flytte ud eller til at undlade at investere i Danmark – f.eks. det høje lønniveau.
Incitament til at spare forringes
De relativt lave energiafgifter, som erhvervene betaler i dag, medfører, at de er mindre motiverede til at spare på energien end f.eks. private husholdninger, der betaler en langt højere afgift. Således har evalueringer af energispareindsatsen vist, at de lavest hængende frugter er i virksomheder og ikke i private hjem.
Sænker man energiafgifterne yderligere, forringer man erhvervslivets incitament til at investere i energibesparelser. Vi kender det f.eks. fra detailhandelen, hvor de fleste butikker stadig har åbne køle- og frysediske uden låger – som et tydeligt udtryk for, at de betaler en lav elpris.
Finanslovaftalens sænkning af elafgiften på brug af elvarme og varmepumper var et uheldigt eksempel på, hvad der kan ske, når man sænker afgifter uden tanke for de energi- og klimamæssige konsekvenser. Man skal ikke fastholde brug af gammeldags elvarme, som er rent ressourcespild sammenlignet med f.eks. fjernvarme og varmepumper.
Sænker man energiafgifterne yderligere, forringer man erhvervslivets incitament til at investere i energibesparelser. Vi kender det f.eks. fra detailhandelen, hvor de fleste butikker stadig har åbne køle- og frysediske uden låger – som et tydeligt udtryk for, at de betaler en lav elpris.
Bo Normander
Formand, Det Økologiske Råd
Tilbageførselsordninger frem for afgiftlettelser
Samtidig så vi ved afskaffelsen af fedt- og sukkerafgiften, at regeringen ikke kunne få øje på andre finansieringsmetoder end at hæve bundskatten. Gør man det samme for at kompensere for tabte indtægter på energiafgifter, vil det presse lønningerne i vejret – samtidig med at virksomhedernes incitament til at spare på energien falder. Det vil ikke forbedre konkurrenceevnen.
Derimod vil vi gå glip af de arbejdspladser, som netop ligger i investeringer i energivenlige teknologier. Desuden ville det stride imod regeringsgrundlaget, som ønsker at fremme grønne skatteomlægninger – dvs. bruge skatteinstrumentet til at fremme en grøn omstilling af samfundet gennem højere grønne afgifter og lavere indkomstskat.
Hvis regeringen alligevel mener, at den bør lempe energiafgifter på erhverv eller andre grønne afgifter som f.eks. NOx-afgiften, er det vigtigt, at det ikke sker i form af at fjerne eller sænke afgifterne, men derimod i form af tilbageførselsordninger, som stimulerer virksomhederne til at mindske forureningen – som det f.eks. er tilfældet med den svenske NOx-afgift, der støtter overgang til renere teknologi.
Kunsten bliver så at finde en intelligent form for tilbageførsel, som både fastholder incitamentet til at spare på energien og sænke udledninger af skadelige stoffer – og samtidig kan accepteres af EU. Det kan faktisk lade sig gøre. F.eks. indførte man sidst i 1990'erne, at den kollektive trafik skulle betale dieselafgift. Til gengæld fik de en tilbageførsel, i forhold til hvor meget f.eks. busserne kørte med passagerer. Dermed fik de et incitament til at spare på brændstof, uden at det gik ud over busselskabernes økonomi.
Grøn omstilling øger beskæftigelsen
I nytårstalen hyldede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) den danske reaktion på oliekrisen i 1970'erne, som vi i dag kan se, har været til stor gavn for dansk erhvervsliv, som på den baggrund har opnået en global førerposition på eksport af energiteknologi. Vi ved derfor, at en sænkning af energiafgifterne vil være at gå den fuldstændigt modsatte vej. En vej, som på sigt vil forringe virksomhedernes konkurrenceevne. Det er vigtigt, at regeringen i den aktuelle krise formår at have det lange lys på, når erhvervspolitikken formes, og ikke kun når skåltalerne holdes.
Vores råd til regeringen er med andre ord: Hold fast i den grønne omstilling, og lad også skattepolitikken arbejde i den retning. Det vil skabe mere beskæftigelse, end hvis man sænker ambitionsniveauet.