S-toppen lytter, når han taler. Nu advarer Lars Olsen mod partiets "tonedøve" politik i København

Ifølge forfatter Lars Olsen skal en del af forklaringen på Socialdemokratiets nedtur i København findes i, at partiet igennem for lang tid har ignoreret hovedstadens klassiske arbejdervælgere. Laura Rosenvinge afviser kritikken, der ifølge hende "sparker en åben dør ind". 

Lars Olsen har tidligere arbejdet som journalist for blandt andet Politiken, Aktuelt og Fagbladet 3F. I dag er han primært kendt som forfatter og foredragsholder med fokus på ulighed i det danske samfund. 
Lars Olsen har tidligere arbejdet som journalist for blandt andet Politiken, Aktuelt og Fagbladet 3F. I dag er han primært kendt som forfatter og foredragsholder med fokus på ulighed i det danske samfund. Foto: Linda Kastrup / Scanpix
Søren Dahl

Socialdemokratiets politikere på Københavns Rådhus er ved at grave deres egen grav.

Igennem alt for lang tid har de ignoreret hovedstadens underpriviligerede til fordel for en politik, der kun kommer storbyens velstillede, woke og klimabevidste bedsteborgere til gode. 

Det mener journalist og forfatter Lars Olsen, der tidligere er blevet udråbt som "uofficiel ideolog" for Socialdemokratiet og inspirationskilde for både Mette Frederiksen og den øvrige socialdemokratiske ledelse. 

Han er sammen med det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg aktuel med bogen  'Det, de kalder udkant, kalder vi hjem'.

De har i alt for lang tid har forsømt at definere, hvad det vil sige at være københavnersocialdemokrat

Lars Olsen
Journalist og forfatter

Her argumenterer de for, at den økonomiske forskel mellem København og det omkringtliggende Danmark er blevet voldsom og aparte. 

Men også internt i København har skellet mellem rig og fattig vokset sig for stort - og de mindst velstillede københavnere er blevet efterladt af Danmarks traditionelle arbejderparti, mener forfatteren. 

"Man har ladet sig styre af et højtråbende mindretal, der går op i identitetspolitik, og den voksende gruppe af københavnere, der betaler 45 kroner for en croissant og tager elbilen op i sommerhuset. Imens har man glemt pædagogerne, renovationsarbejderne og dem i de almene boliger," siger Lars Olsen. 

Dem som ingen taler til  

Ved sidste kommunalvalg fik Socialdemokratiet i København sit dårligste valg nogensinde og gik fra at have 16 til blot 10 ud af de i alt 55 pladser i Borgerrepræsentationen.

Læs også

Samtidig mistede partiet titlen som Københavns største til Enhedslisten, som næsten hver fjerde københavner stemte på. 

Ifølge Lars Olsen skal en del af forklaringen på nedturen findes i det forhold, at beboersammensætningen i København har ændret sig over de seneste 20 år. 

Der er blevet færre vælgere med korte uddannelser og lave indkomster, som traditionelt har stemt socialdemokratisk.

Til gengæld er der blevet langt flere københavnere med gode lønninger og universitetsstuderende med et værdibarometer, der er indstillet efter klimabevidsthed, bæredygtighed og identitetspolitik – og som derfor flugter mere med partier længere til venstre for midten. 

Ved kommunalvalget i 2021 valgte en større gruppe vælgere at sætte deres kryds ved et af de borgerlige partier på rådhuset, hvilket også bidrog til den socialdemokratiske nedtur.

Når jeg taler med borgmestre og kommunalpolitikere i andre dele af landet, så ryster de på hovedet af, hvad man bruger tid og penge på i København.

Lars Olsen
Journalist og forfatter

Det demografiske skifte fritager dog ikke partiets folkevalgte på rådhuset for ansvar, påpeger Lars Olsen. 

"De har i alt for lang tid har forsømt at definere, hvad det vil sige at være københavnersocialdemokrat, og formulere en selvstændig politik for, hvad man vil med hovedstaden," påpeger forfatteren.

Han mener, at partiets københavnervalgte i stedet bør gøre langt mere for de borgere, der bor i storbyens almene boliger. 

"Mange af dem er mennesker, der tjener mindre, ikke har nogen friværdi, og som er mere syge end gennemsnittet. Dem er der ingen partier, der taler til, for der er vel dårligt en politiker på rådhuset, der selv bor i en almen bolig," siger Lars Olsen. 

"De mennesker ville jeg i langt højere grad interessere mig for, hvis jeg var socialdemokratisk politiker i København," fortsætter han. 

Ser du, at Pernille Rosenkrantz-Theil vil være bedre til at tale til den her gruppe af vælgere, end Sophie Hæstorp var det? 

"Jeg vil ikke bedømme de to politikere overfor hinanden. Men når der kommer en ny frontfigur, er det jo en kærkommen lejlighed til at gå den politik, man har ført efter i sømmene og spørge sig selv, om ikke man kunne udvikle en bedre hovedstadspolitik," siger Lars Olsen. 

"For jeg er langt hen ad vejen enig med Pernille Rosenkrantz-Theil i, at man skal redefinere, hvad det vil sige at være københavner-socialdemokrat," tilføjer forfatteren.

Læs også

Du konstaterer selv, at gruppen af klassiske arbejdervælgere bliver mindre og mindre. Er det ikke en dårlig strategi at satse på en befolkningsgruppe, der svinder ind? 

"Faktum er, at der er godt 50.000 almene boliger i København, og dem kommer der jo også til at bo mennesker i fremadrettet. Hvis Socialdemokratiet i København ignorerer at lave politik for den gruppe, så mener jeg, at man mister en meget bred gruppe af de klassiske lønmodtagervælgere og pensionister, som partiet er dygtige til at nå ud til i resten af landet," siger forfatteren. 

Frygteligt bagslag

I 2021 gik den nu tidligere overborgmester Sophie Hæstorp Andersen til valg på et forslag om at nedlægge hver tredje parkeringsplads i gadeplan.

Det forslag fremhæver Lars Olsen som et særligt grelt eksempel på, at partiet har fjernet sig fra de mere klassiske lønmodtageres værdier. 

Det er et problem, Socialdemokratiet selv har været med til at skabe, fordi man i alt for mange har ladet private spekulanter diktere markedet

Lars Olsen
Journalist og forfatter

Blot et halvt år efter valget måtte den nuværende socialminister fra Borgerrepræsentationens talerstol droppe sit valgløfte. Man ville for meget for hurtigt, lød begrundelsen. 

"Det gav jo frygteligt bagslag, i og med at man fuldstændig glemte de mange københavnske lønmodtagere, der bare gerne vil have et sted at parkere deres bil," mener Lars Olsen. 

Det er vel i lige så høj grad akademikerfamilien på Østerbro, der har problemer med at finde parkeringspladser, som det er sosu-assistenten i Sydhavnen. Det, du taler om her, er vel ikke et isoleret problem for arbejderklassen? 

"Nej, men det er et billede på den tonedøve politik, man har ført i København. Det er i lige så høj grad et problem for pædagogen, at han ikke kan parkere tæt på sin arbejdsplads, som det er for juristen, at hun ikke kan finde et sted til sin bil, når hun kommer fra sommerhus." 

"Begge de mennesker flygter væk fra Socialdemokratiet, selvom det måske er i forskellige retninger," mener Lars Olsen. 

Et selvskabt problem

Ifølge Lars Olsen skal grundessensen i en ny socialdemokratisk københavnerpolitik være et fokus på de temaer, der ifølge ham har betydning for de københavnere, der med hans ord ikke har de mest prestigefyldte jobs eller har scoret millioner i boliglotteriet.

"Der er stadig tusindvis af unge, der forlader den københavnske folkeskole uden at kunne læse eller skrive. Dem burde det være en socialdemokratisk kerneopgave at hjælpe," siger Lars Olsen. 

Læs også

Han peger også på manglen på betalbare boliger som et nøgleproblem. 

"Problemet er, at de mennesker, der skal tage et job som pædagog eller i Rema1000 hverken har råd til at bo i København eller kan finde en parkeringsplads, før de skal hjem igen til deres bolig i Roskilde eller Korsør," påpeger Lars Olsen. 

Både Ritt Bjerregaard og Sophie Hæstorp Andersen gik til valg på at bygge billige og almene boliger. Men på trods af det, er det jo kun meget få, der rent faktisk bliver bygget. Blandt andet fordi det er mere økonomisk attraktivt at bygge private udlejningsboliger. Hvad mener du helt konkret, man skal gøre? 

"Jeg mener, at man bør lægge langt større pres på byudviklerne og få regeringens hjælp til at sætte almene boliger foran i køen. Men det er et problem, Socialdemokratiet selv har været med til at skabe, fordi man i alt for mange har ladet private spekulanter diktere markedet," mener Lars Olsen. 

Normstormere og sprogmanual

I bogen 'Det, de kalder udkant, kalder vi hjem' skriver Lars Olsen og Bjørn Brandenborg, at "wokeismen står stærkt i akademiker- og studenterbyen København". 

Man forsøger at løbe efter alle mulige flyvske dagsordener i et forsøg på at rebrande sig selv

Lars Olsen
Journalist og forfatter

Ifølge Lars Olsen har Socialdemokratiet på Københavns Rådhus også omfavnet wokeismen til skade for partiets tilknytning til det, han kalder "københavnere og danskere, som de er flest". 

Det er ifølge forfatteren sket i sagen om organisationen Normstormerne, der har modtaget millioner fra Københavns Kommune til at undervise børn om køn og seksualitet, og som mødte voldsom kritik fra særligt rådhusets borgerlige partier. 

Her udtrykte Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Laura Rosenvinge, offentligt støtte til Normstormerne

Også balladen om Københavns Kommunes sprogvejledning, der er lavet med det formål at informere kommunalt ansatte om kønsinkluderende sprogbrug, er ifølge Lars Olsen et billede på, at wokeismen er gået for langt på Københavns Rådhus. 

"Når jeg taler med borgmestre og kommunalpolitikere i andre dele af landet, så ryster de på hovedet af, hvad man bruger tid og penge på i København," siger Lars Olsen. 

"Det er svært at skulle lukke endnu en folkeskole eller spare på de ældres bad og samtidig se på, at landets hovedstad bruger penge på en manual om, hvordan deres ansatte taler korrekt til et seksuelt mindretal, som maksimalt udgør et par procent af kommunens borgere," fortsætter forfatteren.

Læs også

Ville aldrig stemme S 

Både eksemplet med Normstormerne og sprogmanualen fylder jo økonomisk set meget lidt i Københavns Kommunes budget, hvor der hvert år bliver afsat milliarder til skoler, ældrepleje, socialt udsatte og alle de andre ting, der også fylder i landets øvrige kommuner. Drager du ikke en konklusion om, at Borgerrepræsentationen er gennemsyret af wokeisme på baggrund af nogle enkeltsager, der fik stor mediebevågenhed? 

"Den offentlige debat er jo sådan, at du tager nogle eksempler, der så kommer til at fylde meget. Det er for teknokratisk en tilgang at sige, at fordi der kun er tale om en lille økonomisk post, så betyder det ikke særligt meget. Nogle gange er der nogle større principper på spil," siger Lars Olsen. 

"Man kan sammenligne det med den berøringsangst, der var overfor de åbenlyse integrationsproblemer, som København døjede med for år tilbage, og som jeg og mange andre forsøgte at råbe politikerne i Borgerrepræsentationen op omkring. Dem var Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen meget sene til at anerkende og gøre noget ved," påpeger forfatteren.

Hvis det giver anledning til hovedrysten i Holbæk eller andre steder i landet, så lever jeg fint med det

Laura Rosenvinge
Politisk ordfører for Socialdemokratiet i København

Når Socialdemokratiet udtrykker støtte til eksempelvis Normstormerne eller kommunens sprogmanual placerer de sig ifølge Lars Olsen på den forkerte side af debatten. 

"Man forsøger at løbe efter alle mulige flyvske dagsordener i et forsøg på at rebrande sig selv som woke og klimabevidst for at nå en vælgergruppe af studerende og yngre akademikere, som alligevel aldrig ville stemme på Socialdemokratiet," siger han. 

Sparker åbne døre ind

På Københavns Rådhus mener politisk ordfører Laura Rosenvinge, at Lars Olsen sparker åbne døre ind med sine forslag til en ny socialdemokratisk storbypolitik. 

"Vi har lige vedtaget et budget, hvor vi sætter rekordmange penge af til særligt folkeskolen og socialområdet. Det er politik, som får betydning for præcis de grupper, som Lars Olsen mener, at vi har glemt," siger Laura Rosenvinge. 

Ifølge Lars Olsen har Socialdemokratiet på Københavns Rådhus ignoreret de vælgere, som traditionelt stemmer på jeres parti, fordi I hellere vil tækkes vælgere fra den øvre middelklasse. Har han ret i det? 

"Det synes jeg på ingen måde. Hvis man gider at besvære sig med at følge med i det konkrete arbejde, vi laver på rådhuset, vil man se, at det for eksempel er Socialdemokratiet, der kæmper for, at flere københavnske børn og unge vælger en erhvervsskole," siger Laura Rosenvinge.

Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Laura Rosenvinge, kan ikke genkende det billede, Lars Olsen tegner af partiets hovedstadspolitik.
Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Laura Rosenvinge, kan ikke genkende det billede, Lars Olsen tegner af partiets hovedstadspolitik. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Lars Olsen mener, at Borgerrepræsentationen "er gennemsyret af wokeisme", og at du og dine kollegaer i Socialdemokratiets gruppe er med til at lave politik, som man ifølge ham ryster på hovedet af i resten af landet. Han peger blandt andet på den sprogvejledning til kommunens ansatte, som Socialdemokratiet har været med til at vedtage. Har han ret i det? 

"For at sige det lige ud er jeg pavestolt af den sprogvejledning, vi har lavet, fordi det giver plads i skolesystemet til familier, der ikke ligner den klassiske mor-far-familie. Det forhindrer dem i at blive unødigt stigmatiseret," siger Laura Rosenvinge. 

"Hvis det giver anledning til hovedrysten i Holbæk eller andre steder i landet, så lever jeg fint med det. For i min optik er det er en kernesocialdemokratisk opgave at skabe en by, der kan favne alle københavnere, uanset hvilket køn, familiekonstruktion eller seksuel identitet de har," påpeger hun.

Det kan være, at det er der, vi skal blive bedre, hvis Lars Olsen og andre er i tvivl om, hvad der er Socialdemokratiets politik for København

Laura Rosenvinge
Politisk ordfører for Socialdemokratiet i København

Lars Olsen mener, at I skræmmer almindelige lønmodtagere væk ved at gå ind i identitetspolitiske diskussioner, som er meget langt fra de fleste danskere og københavneres hverdag. Har han en pointe med det? 

"De klassiske socialdemokratiske vælgere, jeg kender i København, synes ikke, det er et problem, at vi vedtager en sprogvejledning, der hjælper de af deres kolleger eller venner, som måske ikke lever helt på samme måde som dem selv," siger Laura Rosenvinge. 

Ifølge Lars Olsen skyldes Socialdemokratiets deroute i København, at du og dine kollegaer har forsømt at formulere en selvstændig københavnerpolitik og definere, hvad det vil sige at være københavner-socialdemokrat. Har han ret i det? 

"Nej. Hver gang vi har lavet valgprogrammer, så har vi defineret, hvad der i vores optik kendetegner københavner-socialdemokratismen. Det er det, der er den røde tråd i vores arbejde på rådhuset," siger Laura Rosenvinge. 

"Har vi været gode nok til at få det udover rampen? Det er ikke sikkert, og det kan være, at det er der, vi skal blive bedre, hvis Lars Olsen og andre er i tvivl om, hvad der er Socialdemokratiets politik for København."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Olsen

Journalist, forfatter, foredragsholder
cand.phil. i samfundsfag (Københavns Uni. 1983)

Laura Rosenvinge

Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune, politisk ordfører og socialordfører, Socialdemokratiet i København, politisk konsulent, Modstrøm
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2020)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024