Tænketanken Europa: EU-Parlamentet er blevet mindre miljø- og klimaambitiøst

Af Maja Kluger Dionigi
Seniorforsker, Tænketanken Europa

Europa-Parlamentet lever op til sit ry om at være EU's grønneste institution. Det viser en ny gennemgang, Tænketanken Europa har foretaget af ti klimasager, som det nuværende parlament har behandlet.

I alt har Parlamentet stillet 290 ændringsforslag til de ti klimasager, parlamentets miljøudvalg har behandlet siden 2014. Kun i en procent af tilfældene foreslår Parlamentet forud for trilogforhandlingerne (mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet) direkte at forringe Kommissionens forslag. 12 procent af ændringsforslagene handler om at styrke klima-ambitionerne, mens langt de fleste – 87 procent – er neutrale. Omkring halvdelen af de forslag, som handler om at hæve klima-ambitionerne, vedtages enten helt eller delvist.

Fra forkæmper til fortaler
Europa-Parlamentet er ofte blevet omtalt som den grønneste af EU's institutioner, fordi Parlamentet gennem tiden har presset på for højere EU-standarder og mere ambitiøse mål på miljø- og klimaområdet. 

Nyere forskning viser dog, at Europa-Parlamentet vedtager færre miljø- og klimaambitiøse ændringsforslag end tidligere, og Parlamentets rolle karakteriseres som værende gået fra klimaforkæmper til klimafortaler. Vores nye opgørelse bekræfter dette billede.

Det skyldes blandt andet, at Parlamentet modererer sine krav forud for trilogforhandlingerne, at miljø- og industriudvalget har styrket koordinationen, og at Parlamentets miljøudvalg ikke længere alene er ngo'ernes højborg, men lobbyadressat for alle interessenter, der ønsker at påvirke EU's lovgivning.

Europa-Parlamentet vedtager færre miljø- og klimaambitiøse ændringsforslag end tidligere, og Parlamentets rolle karakteriseres som værende gået fra klimaforkæmper til klimafortaler

Maja Kluger Dionigi
Seniorforsker, Tænketanken Europa

Det er veldokumenteret, at brugen af triloger under den fælles beslutningsprocedure involverer særlige normer og arbejdsprocedurer. Her gælder normer om lovgivningsmæssig ansvarlighed og samarbejdsvilje, der har fået Parlamentet til at moderere sine klimakrav og stille færre radikale ændringsforslag.

Hertil kommer, at nogle EU-lande – for eksempel Visegrad-landene (Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, red.) – er begyndt at arbejde mere aktivt imod en ambitiøs klima- og miljøpolitik.

Endelig har vækst og arbejdspladser trumfet alle andre dagsordener under den økonomiske krise, som EU-landene stadig ikke havde vristet sig helt ud af, da det siddende parlament trådte til.

Parlamentet ønsker at gå længere
På trods af, at Parlamentet stiller færre radikale ændringsforslag på klimaområdet end tidligere, søger Parlamentet generelt at styrke Kommissionens lovforslag og ønsker ofte at gå længere end Rådet. Det er sjældent, at Parlamentet direkte foreslår at udvande Kommissionens forslag på klimaområdet.

I otte af de ti sager foreslår Europa-Parlamentet overordnet at styrke Kommissionens forslag ved at foreslå højere standarder eller mål. Det gælder for eksempel forslag om, at alle indtægter fra handel med CO₂-kvoter blandt medlemslandene skal bruges til at håndtere klimaforandringer i EU.

I to af de ti sager indeholder Parlamentets forhandlingsposition enkelte ændringsforslag (henholdsvis ét og to), der lægger op til at svække Kommissionens forslag.

Den ene sag drejer sig om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO₂-emissioner (2018/0143 (COD)), hvor Parlamentet foreslog en mindre afgift for emissionsoverskridelse for fabrikanter end den, Kommissionen lagde op til.

Den anden sag drejer sig om overvågning, rapportering og verifikation af CO₂-emissioner fra søtransport (2013/0224 (COD)), hvor Kommissionen foreslog, at forordningen skal omfatte alle emissioner fra forbrænding af brændstof, mens Parlamentet ønskede at indskrænke det til CO₂ og NOX-emissioner.

Europa-Parlamentet er altså stadigvæk EU's "grønne" institution – om end dukserollen ikke er helt så udtalt, som den har været.