Tvivlsomt om fiskerireformen giver et sundere hav

Svar på spørgsmål: Fiskerireformen trådte i kraft 1. januar. Hvad nu?

Af Hanne Lyng Winter
Havbiolog hos Greenpeace Norden

Den 1. januar trådte EU's nye fiskeripolitik i kraft. Den gælder i 10 år og vil være rammen for, hvordan fiskerne i EU fisker – både inden for EU og uden for EU. Den nye fiskeripolitik er langt bedre end sin forgænger. Europa-Parlamentet kan høste en del af æren for, at den trods alt blev så god, som den gjorde. Men om den kommer til at levere et sundt hav – det tvivler jeg på.

Den nye politik har strammet op på en række punkter. Fiskebestandene skal nu fiskes bæredygtigt, hvilket gør op med årtiers håbløs politik, hvor kvoterne blev sat højere end, hvad der var bæredygtigt. Miljøpolitikken er integreret bedre, og der skal ske en reduktion af udsmid.

Men en politik er kun så god, som den implementeres. Hvis fiskeripolitikken skal levere ægte bæredygtighed, må både fødevareminister Dan Jørgensen (S), miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og Folketinget træde i karakter og skabe de rette rammer for, at måden, der fiskes på, ændres markant – fra det store, tunge og ødelæggende fiskeri til mere naturskånsomt fiskeri, og at fiskeriet foregår, så naturen og arter ikke ødelægges eller forsvinder.

For eksempel fremgår det af den nye fiskeripolitik, at der gradvist skal indføres en reduktion af udsmid af fisk. Der er altså IKKE tale om et udsmidsforbud, selvom danske politikere og embedsmænd i NaturErhvervsstyrelsen gerne taler om et sådant. Men for det første gælder udsmidsreglerne ikke alle arter, og desuden er det under visse betingelser stadig tilladt at smide fisk ud.

Danmark har alle muligheder for at støtte det naturskånsomme fiskeri. Der er hjemmel til det i den nye fiskeripolitik, der faktisk opfordrer medlemsstaterne til at skabe de rette rammer for det skånsomme fiskeri, og der er ligeledes hjemmel til det i dansk lovgivning.

Hanne Lyng Winter
Havbiolog hos Greenpeace Norden

Greenpeace støtter et forbud imod udsmid af fisk, men måden, NaturErhvervstyrelsen planlægger at indfri målet på, er under al kritik. NaturErhvervstyrelsen ved godt, at de naturskånsomme fiskerier som garn, krog og pilk har markant mindre udsmid end bundtrawlsfiskeriet. En logisk tilgang til at mindske udsmid ville derfor være, at skabe de rette rammer for en omlægning af dele af dansk fiskeri til mere naturskånsomt fiskeri. Men det er det modsatte, der sker. Det naturskånsomme fiskeri afvikles, og bundtrawlsfiskeriet støttes.

Set i lyset af, at det naturskånsomme fiskeri heller ikke ødelægger og ændrer havbunden som bundtrawlerne gør, så er det en ganske uforståelig politik, der føres.

Dansk fiskeripolitik favoriserer bundtrawlsfiskeriet, vel vidende, at Danmark samtidig er forpligtet til at beskytte havbunden imod bundtrawlsfiskeri via miljøpolitikken. Det truer ikke bare den langsigtede bæredygtighed af fiskeriet, men det er samtidig en hån imod hele fiskerierhvervet og deres muligheder for at planlægge.

Danmark har alle muligheder for at støtte det naturskånsomme fiskeri. Der er hjemmel til det i den nye fiskeripolitik, der faktisk opfordrer medlemsstaterne til at skabe de rette rammer for det skånsomme fiskeri, og der er ligeledes hjemmel til det i dansk lovgivning. Det vil føre adskillige positive konsekvenser med sig: Man vil reducere udsmidet, man vil reducere påvirkningen af havbunden, og man vil skabe arbejdspladser på havnene.

Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at rette op på århundreders misforvaltning af havet, skal den nuværende tilgang lægges på hylden og erstattes af en mere visionær tilgang. Det ansvar ligger hos vores politikere. Hvis ikke det sker, så får vi endnu engang det sørgelige udfald, at en politik er god nok på papiret – men ude i naturen mærker dyrene ikke noget til, at der er brugt årevis i Bruxelles og i de danske ministerier på at skrive love og udsende bekendtgørelser.

Læs Danmarks Fiskeriforening Producent Organisations indlæg om samme emne