Om  
Jette Ryde Gottlieb
Leila Stockmarr

Medstifter af Enhedslisten stopper i Folketinget

Den mangeårige EL-profil Jette Gottlieb forlader Folketinget ved udgangen af oktober.

Jette Gottlieb (EL) blev valgt til Folketinget for første gang i 1994. Her sad hun frem til 2001. Hun genopstillede og blev valgt i 2019 og 2022.
Jette Gottlieb (EL) blev valgt til Folketinget for første gang i 1994. Her sad hun frem til 2001. Hun genopstillede og blev valgt i 2019 og 2022.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

I 1989 var hun med til at stifte Enhedslisten, og hun har siddet i repræsenteret partiet i Folketinget i flere valgperioder.

Nu er det slut. 

Ved udgangen af oktober siger Jette Gottlieb farvel til dansk politik og udtræder af Folketinget.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse søndag aften. 

"Jeg synes, at det er passende at takke af nu, så er der god tid til at overlevere arbejdet og stafetten til nye kræfter i god tid inden et valg," udtaler EL-profilen.

Hun overlader sin plads i Folketinget til suppleanten Leila Stockmarr. Hun kommer fra en stilling som seniorrådgiver i Action Aid Denmark, men har tidligere været ansat som politisk rådgiver i partiet.*

Læs også

Jette Gottlieb er i øjeblikket blandt andet kommunalordfører og transportordfører samt ordfører for Grønland og Færøerne i Enhedslisten. Hun har tidligere markeret sig som partiets arbejdsmarkedsordfører.

Jette Gottlieb har også repræsenteret Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation, hvor hun sad fra 2006 til 2009.

Inden Enhedslisten blev stiftet, var Jette Gottlieb medlem af Venstresocialisterne. Hun sad i partiets hovedbestyrelse fra 1973 til 1976 og igen fra 1984 til 1990. Hun havde sæde i Enhedslistens hovedbestyrelse fra 1989 til 1995.

Jette Gottlieb har foruden sin politiske karriere arbejdet som gymnasielærer og tømrer. Hun har derudover været udsendt som field-officer og logistiker for FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, i blandt andet Jugoslavien, Afghanistan og Irak.

Opdatering 23. oktober 2024 klokken 15.02: Det fremgik i en tidligere version af artiklen, at Leila Stockmarr i øjeblikket er ansat som politisk rådgiver i Enhedslisten. Det er nu rettet. Altinget beklager fejlen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jette Ryde Gottlieb

Afgående MF (EL) (31/10-24), fhv. medlem af Københavns Borgerrepræsentation 2006-09
Tømrer (Langhoff & Søn. 1986), cand.scient. i geografi og samfundsfag (Københavns Uni. 1976)

Leila Stockmarr

Kommende MF (EL) (1/11-24), seniorrådgiver, Nordic Center for Sustainable Finance, Action Aid Denmark
msc i politik med fokus på Mellemøsten (University of London, SOAS, 2009), cand.scient. (RUC 2010) ph.d. i globale studier (RUC 2015)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024