DEA: Skal erhvervsskoler løftes bør fonde støtte flere robuste forandringer - ikke kortsigtede projekter

Over 1,5 milliarder kroner.

Så mange penge har de fem største fonde på området givet til erhvervsuddannelserne mellem 2019 og 2023. Det viser vores nye kortlægning.

Samtidig bliver der givet flere og flere midler – 730 millioner kroner i 2023 mod 52 millioner kroner i 2019. 

Det er en imponerende udvikling.

I samme periode kan vi også se, hvordan landsdækkende nyhedsmedier begynder at skrive mere om erhvervsuddannelserne. Det skal ses i lyset af en offentlig debat, der blandt andet har handlet om manglen på faglært arbejdskraft, manglende søgning til erhvervsuddannelserne og forholdene på erhvervsskolerne. 

Det kunne tyde på, at fondene er en del af en generel politisk og samfundsmæssig tendens, hvor man – langt om længe, ville nogen måske sige – fokuserer på erhvervsuddannelsesområdet og behovet for midler og udvikling.

Dette fokus ses også fra central hold, hvor der netop er afsat 900 millioner kroner, der skal forbedre erhvervsuddannelserne og gøre dem mere attraktive. 

Fonde overser sosu-skoler

Det kan jo umiddelbart lyde, som om alt er godt, og erhvervsuddannelserne er sikret økonomisk lang tid ud i fremtiden. Men helt så simpelt er det nok ikke. For vi kan se, at pengene ikke er ligeligt fordelt inden for erhvervsuddannelsesområdet.

Eksempelvis viser en gennemgang, vi har lavet på de fem fondes hjemmesider, at ingen sosu-skoler har fået andel i de ovenstående millioner fra de fem store fonde fra 2019 til 2023, hvor ord som 'klima' og 'campus' i bevillingstitlerne går igen.

Kvalitet og læring på lærepladserne bliver ofte overset, når fondene uddeler midler.

Anne Fløe og Jon Østergaard Eilenberg
Hhv. fagchef og programleder, DEA

Selvfølgelig skal erhvervsuddannelsesaktører passe på med at sige, at de stigende bidrag ikke er nok.

For det er anselige beløb, som kan og vil skabe reelle forandringer på et område, der har brug for det.

Men der er nogle opmærksomhedspunkter, som både fonde, Børne- og Undervisningsministeriet, erhvervsskoler og andre aktører med fordel kan have i baghovedet, når det kommer til fondsbevillinger. 

For det første støtter fonde generelt ikke administration og drift. Det betyder, at fondsmidlerne ofte kanaliseres over i tidsbegrænsede projekter og indsatser, der ikke nødvendigvis adresserer de driftsproblemer, som eksempelvis erhvervsskoler står med til hverdag.

Heidi Sørensen, direktør i Egmontfonden, siger det meget præcist: "Hvem skal betale for it-systemer, strategiudvikling og opkvalificering af projektvejlederen?" – det er en blind vinkel, som vi er meget enige i, der skal frem i lyset.  

Fonde mangler koordinering

For det andet kan der være et efterslæb, når det kommer til koordinering og evaluering af fondsfinansierede indsatser. Det har Tænketanken DEA tidligere vist.

De enkelte fonde har deres egne prioriteringer, strategier og systemer, derfor kan det være vanskeligt at koordinere indsatser fondene imellem.