Forsker: Flere tænketanke er ikke nødvendigvis godt for demokratiet

Antallet af tænketanke er vokset gennem årtier og deres indflydelse på samfundsdebatten og politiske beslutninger skal indgå i den nye Magtudredning. For de ofte fondsfinansierede tænketankes påvirkning af den offentlig debat er ikke nødvendigvis kun positiv, lyder det fra forsker.

Samspillet mellem tænketanke og politik er taget til og tænketankenes indflydelse på de politiske beslutningsprocesser skal nu være del af Magtudredningen.  
Samspillet mellem tænketanke og politik er taget til og tænketankenes indflydelse på de politiske beslutningsprocesser skal nu være del af Magtudredningen.  Foto: Philip Davali /Ritzau Scanpix
Mikala Satiya RørbechKatharina Lindharth Møbjerg Madsen

Antallet af tænketanke i Danmark er vokset markant over de sidste årtier, og man taler mere og mere om den skjulte indflydelse, tænketankene har.

Derfor er der grund til at se nærmere på den politiske effekt, tænketankene har på samfundet.

Det mener Jesper Dahl Kelstrup, lektor på RUC og del af forskerholdet bag den del af Magtudredningen, som handler om aktører uden for det formelle politiske system.

Altinget logoFonde
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fonde kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Fonde

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024