AAU opruster med fire nye professorer
Christian Juhl Mølgaard
NavneredaktørDet er AAU's hensigt med de nye professorater at styrke uddannelserne i sundhedsteknologi, medicin med industriel specialisering, sundhedsinformatik og idræt - og også den helt nye kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi.
De fire nye professorer
Der er tale om følgende fire forskere:
Thomas Graven-Nielsen er udnævnt til professor inden for smerteforskningen, hvor AAU er internationalt anerkendt for sit Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI).
Ole Kæseler Andersen er udnævnt til professor inden for rehabilitering og motorkontrol.
Dario Farina bliver tilknyttet samme forskningsgruppe med et professorat i motorkontrol og signalbehandling.
Ole K. Hejlesen skal som ny professor styrke instituttets gruppe for Medicinsk Informatik. Hejlesens forskning handler om modellering, beslutningsstøtte og tele-homecare.
Udnævnelsen af de nye professorer markeres med tiltrædelsesforelæsninger og reception fredag 4. april fra kl. 13.