Forskningsråd: Ny fond bør styrke sammenhængen mellem forskning og kommuner til gavn for velfærden

De danske kommuner brugte i 2023 omkring 228 milliarder kroner på dagtilbud, folkeskole, ældrepleje og andre velfærdsområder. Men disse borgernære velfærdsydelser hviler ofte på et spædt vidensgrundlag.

Et forsigtigt estimat er, at kommunerne allerhøjst bruger 200 millioner kroner på forskning og udvikling. Der investeres dermed under en promille af det samlede kommunale velfærdsbudget i at sikre, at de borgernære velfærdsydelser er informerede af forskning.

En øget mobilisering af forskningsbaseret viden med relevans for den nære velfærd handler om, hvordan vi bruger vores velfærdskroner bedst og klogest.

Men for at forskningsinformere kommunernes velfærdsopgaver er der behov for en langt mere strategisk indsats målrettet en varig mobilisering af forskning og udvikling i kommunerne. Det vil bidrage til en mere bæredygtig og omkostningseffektiv velfærd af høj kvalitet til gavn for borgerne.

Forskningsinformeret velfærdsinnovation

Årsagerne til den manglende vidensbasering af de kommunale velfærdsopgaver er blandt andet, at mandatet for kommunernes medvirken i forskning og innovation er uklart, og at der desuden ikke eksisterer et sammenhængende system til at understøtte omsætningen af forskning og udvikling i de kommunale velfærdsopgaver.

Paradoksalt nok foregår der ikke et systematisk samspil mellem forskning og den kommunale praksis.

Frede Blaabjerg, Mette Birkedal Bruun m.fl.

Mens der findes et system (der stadig kan forbedres) til understøttelse af private virksomheders investeringer i forskning og udvikling, er mekanismerne for understøttelse af forskning-praksissamarbejder i kommunerne spredte og ofte midlertidige.

Der mangler målretning og konsolidering af den offentlige finansiering af den praksisnære velfærdsforskning. Der mangler brobygningsfunktioner, der kan "oversætte" mellem forskning og praksis.

Der mangler relevant, praksisnær forskning på vitale borgernære velfærdsområder, særligt på socialområdet, dagtilbudsområdet og området for det borgernære sundhedsvæsen. Og en større del af forskningen bør kobles endnu tættere til praksis.

Der skal med andre ord bygges et system for forskningsinformering af et økonomisk og fagligt bæredygtigt Velfærdsdanmark.

Andre aktører efterspørger også strategier for og målrettede midler til praksisnær og kommunerelevant forskning og udvikling. Det gælder ikke mindst på socialområdet og det gælder forskning i det nære sundhedsvæsen, som blandt andet Kommunernes Landsforening og Danske Professionshøjskoler omtaler som værende kendetegnet af et stort forsknings- og vidensefterslæb.

Ramt af "projektitis"

Utallige innovative og ofte lovende forskningsinformerede projekter bliver sat i søen i, med og for kommunerne for at komme med løsninger på de store velfærdsproblemer.

Projekterne igangsættes og drives decentralt af kommunerne selv, af private fonde, forskere, styrelser, konsulentfirmaer og ngo'er, ofte i fællesskab.

Indsatserne er imidlertid ofte kendetegnet ved at være fragmenterede, kortsigtede løsninger på ofte komplekse og langsigtede problemer. Ofte har projekterne en organisatorisk svag forankring, og ellers lovende projekter bliver ikke sat i drift.

Indsatserne er altså ofte ramt af "projektitis". Disse ukoordinerede projekter tærer på kræfterne uden altid at frembringe et egentligt resultat.

Der er derfor behov for at arbejde langt mere strategisk med og prioritere de forskningsinformerede indsatser samt at erstatte projekttilgangen med en systemtilgang.

For at sikre mere forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne må kommunerne først gives et klart mandat til at indtage en plads i det danske forsknings- og innovationssystem.

Desuden skal landskabet for offentlig finansiering af forskning og innovation ændres. Den offentlige finansiering af praksisnær og kommunerelevant forskning og innovation bør konsolideres gennem oprettelsen af en ny, missionsdrevet fond.

Fonden skal kunne blive et kraftcenter for velfærdsforskning og -innovation og for at styrke økosystemet for forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne.

Ny offentlig fond

Visionen er en fond, hvor kommunale behov og udfordringer er udgangspunktet for opslag og udmøntning af midler. Fonden skal have fokus på at styrke og udbrede en stærk videnskultur og mobiliseringen af forskningsinformeret viden og innovative løsninger i det kommunale landskab.

Den skal kunne håndtere udmøntningskriterier, der fremmer forandring i den kommunale praksis. Ikke mindst skal fonden udgøre en prioriteringsmekanisme.

Der mangler relevant, praksisnær forskning på vitale borgernære velfærdsområder, særligt på socialområdet, dagtilbudsområdet og området for det borgernære sundhedsvæsen.

Frede Blaabjerg, Mette Birkedal Bruun m.fl.

Eksisterende offentlige og private forskningsfinansierende fonde fokuserer først og fremmest på at måle kvalitet ud fra rent videnskabsinterne kriterier. Den tilgang øger kløften mellem forskning og praksis og fremmer ikke altid forandringer i praksis.

Det kalder på et nyt paradigme for udmøntning af offentlige midler til velfærdsinnovation for at sikre den højeste grad af samfundsmæssig værdiskabelse og aftryk, levedygtighed og relevans for praksis. Den nye fond skal løfte denne opgave ved at støtte forskning af høj videnskabelig kvalitet inden for dette paradigme.

Fonden skal i partnerskab med forskere, kommuner, praktikere, politikere og andre relevante interessenter udpege og prioritere de mest presserende tematikker og udfordringer – missioner – som fonden skal støtte.

Dette vil også give folkevalgte politikere på både kommunalt og nationalt niveau mulighed for i endnu højere grad at træffe kloge og informerede beslutninger om, hvordan forskningsmidlerne til velfærd bruges bedst.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er i forbindelse med sit netop afsluttede projekt 'Forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne' kommet med anbefalinger til, hvordan forskning og udvikling i højere grad kan komme kommunerne til gavn.

Man kan læse mere om DFIR's projekt her, hvor man også kan finde rapporten med rådets anbefalinger samt information om DFIR's årskonference 2024 under samme underskrift.