Naturvidenskaben må få øjnene op for humaniora

Af Helle Johannessen
Professor på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, SDU 

Nødvendigheden af tværvidenskabelig forskning til løsning af nutidens komplekse problemer har været anerkendt i årevis.

Så forskellige problemer som huller i ozonlaget, sygdomsbekæmpelse og udvikling af ny teknologi er sammensatte problemer, der kræver både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange for at blive løst.

Senest har Det Strategiske Forskningsråd direkte opfordret til øget integration af samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i de ansøgninger, der kan indsendes dette forår.

Danske humanister bør komme ud af busken og melde sig på banen som medspillere i tværvidenskabelige teams, der arbejder med konkret opgaveløsning.

Helle Johannessen
Professor, SDU

Men hvordan ser det ud i den danske forskningsverden af i dag?

Som en "langhåret", "tør", "blød" humanist ansat i et miljø, der normalt bekender sig til tallenes og laboratoriernes hard-core-facts, mærker jeg en åbning over for humanistisk forskning. Men åbningen er lille og forventningerne små.

Politisk korrekt 
Ofte får humanister fornemmelsen af at være med, fordi det er politisk korrekt, mens deres forskning ikke forventes at have stor betydning som "rigtig" forskning.

I det sundhedsvidenskabelige univers anses humanister for at kunne bidrage med viden om patienternes perspektiv - et politisk korrekt aspekt, som kan have en vis anvendelighed i forhold til "compliance", altså til at få patienterne til at makke ret og følge de anvisninger, læger og sygeplejersker udstikker.

Men når det kommer til den "rigtige" og tungtvejende viden om krop, sygdom og behandling, så vender man sig stadig mod laboratoriebaseret grundforskning, klinisk forskning (i særdeleshed randomiserede, kliniske forsøg) og epidemiologien.

Her er holdningen som regel, at humanisterne helst skal holde sig langt væk, for her kan de intet bidrage. Når der skal skrives større tværgående ansøgninger, henvender man sig i sidste øjeblik til humanisterne og beder dem bidrage med et lille appendix, som kan inkluderes i programmets yderste periferi. Hvis man da overhovedet henvender sig, og ikke blot selv skriver, at der påtænkes inddragelse af humanistisk forskning, såfremt midlerne bevilges.

Kræftbehandling ikke kun spørgsmål om celler
Hvor er det ærgerligt, at det forholder sig sådan! Den form for integration bidrager næppe væsentligt til løsning af kompleksiteten i dagens problemstillinger, og den udnytter i minimal grad den kompetence, der ligger i det humanistisk-samfundsvidenskabelige forskningsfelt.

Hvis problemfelter skal undersøges som komplekse fænomener, bør humanister og samfundsforskere sidde med i inderkredsen og være med til at formulere de centrale forskningskoncepter.

Kræftbehandling f.eks., er ikke kun et spørgsmål om celler, der opfører sig unormalt, og som skal skæres bort og bekæmpes med kemiske midler. Det er også et spørgsmål om definition af normalitet, om pengestrømme i samfundet, om den daglige livsførelse, om livskvalitet og eksistentielle forhold.

Det kunne endda tænkes, at den længe søgte løsning på "kræftens gåde" ligger midt i det komplekse netværk af alle disse faktorer, der er historisk funderede og socialt og kulturelt forankrede. Det er her, humaniora og samfundsvidenskab kan bidrage med viden og forskningstraditioner til belysning af problemstillingerne.

Humanister må træde tydeligere frem 
Humanisterne skal imidlertid også træde tydeligere frem og turde arbejde konkret med udvikling af løsningsmodeller. Kræft bliver ikke helbredt af at afdække patienters sygdomsopfattelser eller tale klogt om videnskabsteori, men af at der udvikles komplekse behandlingsmodeller, der kan rumme de mange elementer, der indgår i helbredelsesforløb.

Danske humanister bør komme ud af busken og melde sig på banen som medspillere i tværvidenskabelige teams, der arbejder med konkret opgaveløsning. Hvorfor er det egentlig så sjældent humanister, der indbyder naturvidenskabsfolk til tværfagligt samarbejde?

Til gengæld skal naturvidenskabelige forskere se at få øjnene op for den guldgrube af kompleks viden, humanister gemmer på. Humanister kan bringe innovation til forskning i komplekse sammenhænge, helt nye vinkler og måder at angribe problemstillingerne på. Lad os mødes ved højbordet og se, hvad der sker. Vi har alt at vinde og næppe noget at tabe.