Overblik: Her er kandidatudvalgets anbefalinger til regeringens universitetsreform

Anbefalinger til kandidatuddannelser på 75 ECTS

Det samlede udvalg er enige i

• Det anbefales, at der skabes en tydelig faglig profil med klare studieordninger for de korte kandidater. Ligeledes skal de korte kandidater profileres skarpere på deres faglighed.
• Universiteterne skal have meget valgfrihed til selv at sammensætte tilrettelæggelsen af de nye kandidater på 75 ECTS. Dette vil give mulighed for både at kunne udvikle uddannelser med mange valgfrie fagelementer og uddannelser der primært består af specifikke fagelementer.
• Det anbefales derudover, at den afsluttende opgave ikke skal benævnes speciale men afsluttende hovedopgave.

Uenigheder i udvalget  

• De otte rektorer anbefaler, at tydeliggøre forskellen mellem en kandidat på 75 ECTS og de gængse to årige kandidater ved, at der i titlen på en kandidat på 75 ECTS står brevis, som er den latinske betegnelse for kort. Dette for at tydeliggøre overfor arbejdsgivere, at der er tale om en kort kandidatuddannelse.
• Formanden og næstformanden i udvalget, styrelses- og vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt de to repræsentanter fra DSF er uenige i dette, da de vurderer, at det vil skabe et A og B hold og dermed påvirke attraktiviteten af de nye uddannelser på 75 ECTS.
• De to repræsentanter fra DSF anbefaler, at 10 ECTS bliver gjort til valgfrie på 75 ECTS kandidaterne.

Anbefalinger til erhvervskandidatuddannelser på 75 og 120 ECTS

Det samlede udvalg er enige i

• Det anbefales, at universiteterne skal have rig mulighed for selv at tilrettelægge og udvikle fleksible erhvervsuddannelser inden for de rammer, der er i reformen. Dette for at sikre en høj kvalitet og et godt studiemiljø på uddannelserne samt et godt samarbejde med konkrete offentlige arbejdsgivere og virksomheder. Dette skal også ske i samarbejde med de studerende.
• Udvalget anbefaler også, at der kan fastsættes en maksimal studietid for erhvervskandidater på de enkelte studieordninger for at understøtte de studerendes faglige udvikling.

Uenigheder i udvalget

• De otte rektorer samt de to repræsentanter fra DSF anbefaler, at der kun udbydes kandidatuddannelser på enten 75 ECTS eller 120 ECTS.
• De samme medlemmer af udvalget mener ikke, at der kan opstilles en model for en generel uddannelsesmodel for de fleksible erhvervskandidater, der er tilrettelagt på under fire år, når uddannelsen skal være 120 ECTS og, at den samlede arbejdsbelastning for den studerende ikke må overstige normen på arbejdsmarkedet.
  
  

Anbefalinger til erhvervsrettet kandidat med virksomhedsforløb (EKV)

Det samlede udvalg er enige i

• Der er mange potentialer ved en erhvervsrettet kandidat med virksomhedsforløb, da det kan kombinere teori og praksis for mange studerende.
• Udvalget peger også på, at det kan være positivt for nogen studerende at have en sideløbende beskæftigelse under uddannelse i en kortere periode sammenlignet med en ny fleksibel erhvervskandidat.
• Udvalget mener ikke, at man skal have ECTS point for beskæftigelse uden tilknytning til universitetet.
• Udvalget vil arbejde videre på, hvordan en sådan erhvervskandidat konkret kan tilrettelægges frem mod den endelige afrapportering.

Uenigheder i udvalget  

• De otte rektorer samt de to repræsentanter fra DSF anbefaler ingen af de drøftede EKV-modeller, da de mener de er uforsvarlige grundet de studerendes samlede arbejdsbelastning.
• Formanden og næstformanden i udvalget samt styrelses- og vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen anbefaler en EKV-model på 90 ECTS, da de peger på, at den balancerer hensynene mellem de studerende og virksomhederne bedst muligt.
• De otte rektorer samt de to repræsentanter fra DSF anbefaler ikke en EKV-model på 90 ECTS, da de vurderer, at det vil komplicere det samlede uddannelseslandskab.

Anbefalinger til nye efter- og videreuddannelsesmuligheder og forløb

• Udvalget er enige om, at der er potentiale i de nye efter- og videreuddannelser for dimittender fra de korte kandidatuddannelser på 75 ECTS. De peger særligt på, at dette er med til at gøre de korte kandidatuddannelser attraktive, da dimittenderne så kan få mulighed for at efteruddanne sig på fagområder, som ændrer sig meget løbende eller skifte spor senere i deres karriere.
• Udvalget vil arbejde videre på konkrete uddannelsestilbud samt kandidattillægsbevis. 
  
  

Anbefalinger til de gymnasierettede uddannelser

Det samlede udvalg er enige i

• Det anbefales, at de gymnasierettede uddannelser omlægges delvist, så universiteterne kan splitte nuværende gymnasierettede kandidatuddannelse op i to dele; en ikke-gymnasierettet kandidat og en gymnasierettet kandidat. Den gymnasierettede kandidat bliver på 120 ECTS, hvorimod den ikke-gymnasierettede del så kan omlægges til en anden kandidat.
• Det anbefales, at de gymnasierettede uddannelser, som kun i begrænset omfang undervises i på gymnasiet, kan omlægges så studerende fremover kun kan læse faget som gymnasierettet sidefag og ikke som centralt gymnasierettet fag.

Uenigheder i udvalget

• Rektorer fra KU, AAU, AU, RUC og SDU, som er de fem universiteter, som tilbyder kandidater i gymnasierettede uddannelser, anbefaler, at de faglige mindstekrav på de gymnasierettede uddannelser lempes for at give mere fleksibilitet til universiteterne. Dette giver også mulighed for, at de gymnasierettede og ikke-gymnasierettede kandidatuddannelser for eksempel kan undervises sammen.