Universiteterne igen fravalgt til Danmarks Vækstråd
Jørgen Skadhede
Journalist"Det synes vi, er besynderligt, når nu regeringen siger, at vi skal leve af viden i fremtiden," siger rektor Jens Oddershede, der er talsmand for Danske Universiteter.
Danske Universiteter er ellers repræsenteret i de regionale vækstråd, men altså ikke i det overordnede Danmarks Vækstråd, som rådgiver økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) om tilrettelæggelsen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark.
Vinder ikke gehør
"Vi vinder ikke rigtigt gehør. Men vi har ikke fået at vide hvorfor, og jeg kan simpelthen ikke se argumentet for, at vi ikke skal være med," siger Jens Oddershede.