K: Pisk eller gulerod til de studerende

KORT NYT: Konservative vil have de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet. Derfor vil de nu belønne de studerende, der hurtigt kommer i gang med at læse videre. Samtidig skal SU'en forkortes for studerende, der starter sent på deres uddannelse.
Tyson W. Lyall

De danske unge må ikke holde for mange fjumreår, før de kommer videre i uddannelsessystemet. For at animere de unge foreslår Konservative nu en ordning, der skal indbefatte gulerod til de hurtige, men også pisk til de langsomme.

Helt konkret vil Konservative give en bonus på 10.000 kroner til studerende, der består første års eksamen på en videregående uddannelse senest tre år efter, at de har bestået studentereksamen. Til gengæld vil studerende, der venter mere end to år efter gymnasiet med at starte på en videregående uddannelse, kun kunne få SU til normeret tid. I dag kan studerende få SU i 12 måneder udover normeret tid.

Konservative mener, at ordningen vil sikre Danmarks fremtidige velstand, og ser ikke noget problem i pisk-gulerod-modellen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024