EVA anbefaler øget fokus på arbejdsbyrde

ARBEJDSBYRDE: Uddannelsesinstitutionerne har ikke viden nok til at koble ECTS-point med de studerendes arbejdsbyrde. Det giver et uklart grundlag for ECTS, lyder det i ny EVA-rapport.
Foto: Colourbox.com
Mads Bang
Fakta

ECTS
ECTS, European Credit Transfer and Accumulation System, er et redskab, som alle videregående uddannelsesinstitutioner skal bruge til at tilrettelægge deres uddannelser ved at koble det, de studerende skal lære, til en på forhånd fastsat arbejdsbyrde.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på data fra syv videregående uddannelsesinstitutioner:

  • to universiteter: Aalborg Universitet og Aarhus Universitet
  • to professionshøjskoler: Professionshøjskolen Metropol og University College Syd-danmark
  • to erhvervsakademier: Erhvervsakademi Sydvest og Københavns Erhvervsakademi
  • en kunstnerisk uddannelsesinstitution: Designskolen Kolding.

Fra hver institution har to uddannelser deltaget i undersøgelsen.


Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, EVA
I en ny rapport kritiserer Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, de vidergående uddannelser for ikke at vide nok om de studerendes arbejdsbyrde. Og den mangel på viden betyder, at der ikke er sikkerhed for at uddannelserne er fuldtidsuddannelser.

Rapporten "ECTS på de videregående uddannelser", som bliver offentliggjort tirsdag, viser, at uddannelseslederne har fokus på kvalitet i uddannelserne, men der bliver i højere grad fokuseret på trivsel og tilfredshed, når de studerendes arbejdsmiljø undersøges.

Ifølge EVA's rapport betyder det ikke nødvendigvis, at der er et problem i forhold til den reelle arbejdsbyrde. Rapporten peger snarere på, at der mangler dokumentation og opfølgning på arbejdsbyrden i forhold til de ECTS-point et studieforløb giver.

"Hvis uddannelserne i højere grad interesserede sig for denne kobling, ville de vide, om deres uddannelser i praksis er fuldtidsuddannelser. Den viden ville de kunne bruge til at justere uddannelserne og opnå en større overensstemmelse mellem den arbejdsbyrde, de sigter imod, og den arbejdsbyrde, de studerende rent faktisk oplever," siger områdechef Katja Munch Thorsen, EVA, i en pressemeddelelse om rapportens resultater.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024