Flertal vil presse Sander til forbud mod brugerbetaling

NYHED: Et flertal af partier uden om regeringen er enige om at presse videnskabsminister Helge Sander (V) til positivt at forbyde brugerbetaling på danske universiteter.
EU-Kommissionen anbefaler medlemslandene at indføre brugerbetaling på videregående uddannelser.
EU-Kommissionen anbefaler medlemslandene at indføre brugerbetaling på videregående uddannelser.
Uffe Laursen

Der er ingen tvivl om, at f.eks. Erasmus Mundus åbner op for, at uddannelse i fremtiden kan betales ad andre veje end via en taxameterordning.

Johanne Schmidt-Nielsen
Forsknings- og uddannelsesordfører, EL
Et flertal bestående af oppositionen og Dansk Folkeparti besluttede onsdag på et møde i Folketingets Videnskabsudvalg at formulere en såkaldt beretning, der skal pålægge videnskabsminister Helge Sander at udstede et decideret forbud mod brugerbetaling for universitetsuddannelser i Danmark.

I dag er det universitetsloven, der fastsætter, hvilke uddannelser universiteterne kan udbyde, og hvordan uddannelsen skal finansieres. Universitetets udbud af forskningsbaserede uddannelser udløser tilskud fra staten, og universiteterne må derfor ikke opkræve betaling fra de studerende. 

Flertal vil have stærkere markeing 
Men med et stigende pres fra især EU-kommissionen, der gerne ser, at der åbnes op for brugerbetaling på danske universiteter - aktualiseret ved den verserende Erasmus Mundus-sag, hvor tre danske universiteter ulovligt har opkrævet deltagerbetaling på den EU-sponserede Erasmus Mundus-uddannelse - ser et flertal i Folketinget gerne, at det danske gratisprincip på uddannelsesområdet markeres stærkere. 

"Der er ingen tvivl om, at f.eks. Erasmus Mundus åbner op for, at uddannelse i fremtiden kan betales ad andre veje end via en taxameterordning. Og generelt gør det pres, der er fra EU, at vi mener, at det er nødvendigt med en decideret positiv tilkendegivelse af, at ordinære videregående uddannelser i Danmark er gratis," siger Johanne Schmidt-Nielsen, forskningsordfører for Enhedslisten og initiativtager til beretningen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024