Forsker i teologi modtager nordisk pris
Hvert år uddeler Universitetet i Bergen en forskningspris til en ung, nordisk forsker. I år er valget faldet på teolog Elisa Uusimäki fra Aarhus Universitet.
Mathilde Brieghel
RedaktionsassistentElisa Uusimäki forsker i antikkens jødiske visdomstænkning, etik og religiøse forestillinger. Og hun er så stærk inden for sit felt, at hun er dette års modtager af Nils Klim-prisen.
I en pressemeddelelse oplyser Aarhus Universitet, hvor Elisa Uusimäki er ansat som lektor i teologi, at den unge forsker er modtager af Nils Klim-prisen.
Prisen gives hvert år til en ung, nordisk forsker under 35 år, der beskæftiger sig med forskning i humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi. I år går prisen til Elisa Uusimäki, der i følge Nils Klim-komitéen er "en særdeles dygtig akademiker inden for sit felt."