Dekaner: Aldrig har vi haft mere brug for stærke sprog- og kultureksperter. Men fremmedsprogene er i krise

Om få år vil vi stå dårligt til at forsvare Danmarks interesser uden de sprogeksperter, der kan hjælpe virksomheder i en globaliseret verden.

Økonomisk tilskud har gjort en forskel

Sprogfagene er mere relevante end nogensinde før.

Et Europa under voldsomt pres fra krigen i Ukraine, migrationskrisen i Middelhavsregionen og usikkerheden om USA’s globale rolle stiller store krav til viden om sprog, kultur og politik.

Hertil kommer de voksende udfordringer fra kunstig intelligens og misinformation, der i den grad udfordrer vores demokratiske institutioner.

Skal vi for alvor løse sprogkrisen, kræver det en varig finansiering af ekstra undervisnings- og praksistimer.

Kirsten Busch Nielsen og Maja Horst
Dekan, Københavns Universitet og Dekan, Aarhus Universitet.

Det er tydeligt, at vi har brug for ekspertviden – stærke fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer – for at sikre kommunikation mellem mennesker, virksomheder og lande og for at styrke interkulturel forståelse.

Vi ved faktisk nu, hvordan vi løser en del af problemet. Vejen frem er at gøre de studerende dygtigere.

Igennem tre år har sproguddannelserne i tysk og fransk fået tilført et særligt økonomisk tilskud, de såkaldte sprogløftsmidler, som har gjort, at de studerende har fået de ekstra undervisnings- og praksistimer, der skal til for at opbygge solide sproglige færdigheder.

Det tager tid at mestre et fremmedsprog på et niveau, der skaber kontakt, tillid og respekt, og løbende evalueringer viser, at de midlertidige midler gør en kæmpe forskel.

Midlertidige løsninger rækker ikke

Universiteterne har, sideløbende med sprogløftet, også været i gang med at nytænke sproguddannelserne for at sikre, at de i højere grad matcher de studerendes og samfundets behov.

Det handler både om kvalitet i undervisningen og om at gøre det attraktivt at studere på universitetet, når man ønsker at specialisere sig inden for et områdes sprog og kultur.

Resultatet af sprogløftet er, at de studerende holder ved og bliver bedre. Det styrker fødekæden med sproglærere på seminarier og gymnasier.

Det sikrer, at vores børn får kompetente lærere, og det hjælper erhvervslivet i international samhandel. Men det rækker ikke med midlertidige løsninger.

Skal vi for alvor løse sprogkrisen, kræver det en varig finansiering af ekstra undervisnings- og praksistimer på alle fremmedsprogsfag på universiteterne.

Det vil være ærgerligt at sætte det, der allerede er opnået, over styr.

Kunstig intelligens og maskinoversættelse

Kan AI og maskinoversættelse ikke løse problemerne? Jo, men kun delvist. Sprog er meget mere end oversættelse.

Folketinget skal nu tage stilling til, om vi kan fortsætte det kvalitetsløft, der allerede er sket, og som har vist vejen ud af krisen.  

Kirsten Busch Nielsen og Maja Horst
Dekan, Københavns Universitet og Dekan, Aarhus Universitet.

Når en dansk virksomhed skal forhandle med en partner i Frankrig eller Indien, har den brug for medarbejdere, der forstår meningen bag ordene, de kulturelle nuancer og de sammenhænge, en tekst, en tale eller kommunikation på digitale platforme indgår i, og kan bygge bro mellem forskellige måder at tænke og handle på.

Det er her, sproglig og kulturel ekspertise kommer ind i billedet – det er præcis det, maskinerne ikke kan.

Sproguddannede bidrager med både den sproglige og kulturelle forståelse, som er helt afgørende for danske virksomheder, der allerede nu melder om en voksende mangel på medarbejdere med sproglige kompetencer.

Folketinget skal nu tage stilling til, om vi kan fortsætte det kvalitetsløft, der allerede er sket, og som har vist vejen ud af krisen.

Hvis det står til os, bør løsningen gøres permanent enten via et taxameterløft til sproguddannelserne, eller som en selvstændig del af finansloven.

Så kan vi sikre, at der er sproglærere og sprog- og kultureksperter i fremtiden, der kan bidrage til, at Danmark kulturelt og økonomisk kan holdes åbent mod den store verden.