Højteknologifonden overvejer at udskyde besparelser

BESPARELSER: Regeringens nye spareøvelse betyder, at Højteknologifonden mister 121 mio. kr. i år. Men det er ikke sikkert, at det får konsekvenser for ansøgerne til efterårets bevillinger fra fonden, som overvejer at trække på næste års midler.
Jørgen Skadhede

Der forsvinder reelt forskningsprojekter for 240 millioner kroner fra markedet, for det er vores klare indtryk, at kun et fåtal af projekterne ville komme i gang uden vores støtte.

Carsten Orth Gaarn-Larsen
Direktør i Højteknologifonden
Fakta
Besparelser 2010

Her vil Videnskabsministeriet spare de 187,6 mio. kr.

Departement og styrelser -6,0
Universiteter -20,0
Det Strategiske Forskningsråd -18,0
Det Frie Forskningsråd -22,0
Højteknologifonden -121,6


Kilde: Videnskabsministeriet
Højteknologifonden skal levere størstedelen af de besparelser på 187 millioner kroner, som Videnskabsministeriet er blevet pålagt af Finansministeriet allerede i 2010.

Således står Højteknologifonden til at miste 121 millioner kroner i år. Det risikerer at gå hårdt ud over de virksomheder og forskningsinstitutioner, som har planer om at søge om støtte til fælles forskningsprojekter i efteråret.

Her havde Højteknologifonden oprindeligt tænkt sig at uddele 200 millioner kroner, men det bliver altså kun til 80 millioner kroner, hvis alle besparelserne skal tages nu og her.

Derfor overvejer fondens daglige ledelse og bestyrelsen nu, om man kan udskyde besparelserne til næste år.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024