KU skærper jagten på kvinder

NYHED: Universitets foreløbige indsats for flere kvindelige forskere er floppet. Derfor lanceres nu en trepunktsplan, der skal give flere kvindelige professorer og unge forskere.
Foto: Colourbox
Uffe Laursen

Når kvinderne fravælger en akademisk karriere, så forsvinder samtidig en væsentlig del af talentmassen. Det er et stort problem i en tid, hvor der er kamp om at fastholde og tiltrække de dygtigste hjerner.

Lykke Friis
Prorektor, Københavns Universitet
Flere kvinder skal have professorkappen på, og unge kvindelige forskere skal motiveres gennem et talent- og lederudviklingsprogram. Det er essensen af den femårige trepunktsplan for flere kvindelige forskere, som KU's bestyrelse netop har vedtaget.

"Tallene taler deres tydelige sprog. Der uddannes stort set lige mange mandlige og kvindelige forskere, men det er stadig kun lidt mere end hver tiende professor, der er kvinde. Så noget må gøres," siger Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet.

Femprocentsmål floppet
Når universitetets ligestillingskøreplan igangsættes netop nu, skyldes det blandt andet, at KU i sin udviklingskontrakt for 2006-2008 har haft et mål om fem procent flere kvindelige forskere. Et mål, som man er meget langt fra at opfylde.

Derfor har bestyrelsen i stedet besluttet at lave en konkret og kontant handlingsplan, der træder i kraft med øjeblikkelige virkning.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024