Rapport: Matematik-, ingeniør- og teknologi-skills er nøglen til dansk økonomi
ØKONOMI: Ingeniører og medarbejdere, som er dygtige til blandt andet matematik og teknik, spiller en afgørende rolle for dansk økonomi, viser en ny rapport fra ATV. Akademiet ser rapporten som vigtigt indspil i debatten i regeringens disruptionråd.
Ninna Gøbel Rønberg
JournalistJo højere andelen af ingeniører og medarbejdere med STEM-kompetencer er i virksomheden, jo højere produktivitet, værditilvækst og eksportintensitet har den.
Lia Leffland
Akademidirektør, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)
Det kan betale sig at have fulgt med i matematik i folkeskolen eller søge ind på en teknisk uddannelse. En ny rapport viser nemlig, at denne type job er en styrke for dansk økonomi.
Rapporten fortæller, at virksomheder med høj andel af ingeniører og medarbejdere med STEM-kompetencer (Science, Teknologi, Ingeniørarbejde og Matematik) har højere produktivitet, værditilvækst og eksportintensitet end den gennemsnitlige danske industrivirksomhed.
Ifølge rapporten fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) er der i alt 2.300 danske virksomheder, som baserer deres forretning på et stærkt vidensfundament inden for ingeniørvidenskab og STEM-kompetencer.