McKinsey-rapport skuffer

Det siger rapporten om: 

Universiteternes overordnede udgifter

Sættes dette omfang af administration i relation til sektoren som helhed, udgør
administration i tilknytning til formålsopgaver og generel administration og drift
tilsammen ca. DKK 6-8 milliarder, mens de resterende DKK 14-16 milliarder
anvendes på formålsopgaverne uddannelse, forskning, formidling og rådgivning.

Der foreligger ikke tilgængelige data på aktivitetsniveau til sammenligning af
omfanget af administration med udenlandske universiteter, hvilket er påkrævet for
at opnå et korrekt sammenligningsgrundlag. En intern sammenligning af de
undersøgte fokusenheder viser dog betydelig variation imellem disse.

Desuden forekommer ressourceanvendelsen til generelle administrative og driftsmæssige  aktiviteter høj sammenlignet med private virksomheder. Eksempelvis er ressourceanvendelsen på udvalgte aktiviteter indenfor generel administration og drift (IT, personale, økonomi og servicefunktioner) for de undersøgte fokusenheder omtrent dobbelt så høj som for et udvalg af internationale private virksomheder.

Selv om konkurrenceudsatte forskningsmidler er behæftet med visse bindinger,
knytter der sig en række positive konsekvenser til dem. Det kan således vises, at
forskere finansieret af konkurrenceudsatte midler bruger en større del af deres tid
på forskning, jf. figuren herunder.

Således bruger forskere, der er helt eller delvist finansieret af konkurrenceudsatte midler, 40 procent af deres tid på forskning, mens det tilsvarende tal for forskere, der ikke er finansieret af konkurrenceudsatte midler, er 29 procent. I den forbindelse bemærkes det, at en mindre del af den øgede forskningstid går fra konfrontationstid.

Samlet falder konfrontationstiden og vejledningstiden med 5 procentpoint. Den resterende forskel i tidsanvendelse mellem de to grupper kan henføres til mindre undervisningsforberedelse og et lavere niveau for øvrige aktiviteter som f.eks. generel koordinering og administration.

Effekter af finansieringsformer på forskning

Det kan desuden vises, at forskere finansieret helt eller delvist af konkurrenceudsatte midler er mere forskningsaktive i den forstand, at de generelt deltager i flere forskningskonferencer og -seminarer, samt peer reviews m.v.

Endvidere vurderes det, at konkurrenceudsatte forskningsmidler er med til at kvalitetssikre forskningsprojekter. Det har inden for rammerne af denne analyse ikke været muligt at undersøge de kausale sammenhænge mellem finansiering og adfærd.

Det tyder dog på, at konkurrenceudsatte midler flyder derhen, hvor der
bliver forsket mest for dem, og/eller at tildelingen af konkurrenceudsatte midler i
sig selv driver mere forskning hos de forskere, der er helt eller delvist finansieret af
de konkurrenceudsatte midler.

Analysen af taxametersatser, uddannelsesudbud og omkostninger er baseret på
en kortlægning af 50 eksempeluddannelser. Uddannelserne er kortlagt med
hensyn til uddannelsesomkostninger og undervisningsmængde på tværs af
taxameterniveauer og hovedområder.

Om taxameter-ulighed

For det første viser analysen, at de fulde omkostninger for de valgte
eksempeluddannelser gennemsnitligt overstiger uddannelsernes respektive
taxametertakster, og at der er stor variation i totale omkostninger per
studenterårsværk (STÅ).

De samlede omkostninger ved eksempeluddannelserne på taxameterniveau 3 ligger gennemsnitligt på DKK 162.000 per STÅ, mens niveauet er henholdsvis DKK 74.000 per STÅ og DKK 52.000 per STÅ for eksempeluddannelserne på taxameterniveau 2 og 1. Til sammenligning er taxametertaksterne på de tre niveauer på DKK 96.000 per STÅ, DKK 65.600 per STÅ og DKK 40.400 per STÅ.

 De studerende på eksempeluddannelserne på bachelorniveau modtagergennemsnitligt 301 undervisningstimer om året på taxameterniveau 1 og 536 timer om året på taxameterniveau 3. Det betyder, at der i gennemsnit modtages 78 procent flere undervisningstimer på taxameterniveau 3 end på taxameterniveau 1. På kandidatniveau er forskellen endnu større, nemlig 164 procent.

Eksempelvis varierer antal undervisningstimer på de kortlagte kandidatuddannelser inden for taxameter 1 fra 47 undervisningstimer per studieår til 278 undervisningstimer per studieår, dvs. med en faktor seks.

Generelt har særligt de humaniorastuderende få undervisningstimer.
Det lavere antal undervisningstimer på humaniora og samfundsfag gør sig
gældende på trods af, at det faste videnskabelige personale (HVIP) gennemsnitligt
anvender en større del af deres tid på uddannelse på de tørre fokusenheder end
på de våde, og at der desuden anvendes flere deltidsansatte videnskabelige

Den bagvedliggende årsag er en betydeligt højere STÅ/VIP-ratio på de tørre uddannelser end på de våde.