Nye innovationscentre åbner i vækstlande
Mathilde Nordentoft Flink
ResearcherTre nye danske innovationscentre slår i dag dørene op i Brasilien, Sydkorea og Indien.
Innovationscentrene, der er etableret i samarbejde mellem Uddannelsesministeriet og Udenrigsministeriet, åbnes som et led i regeringens innovationsstrategi og har til formål at styrke internationale partnerskaber.
På centrene kan man bl.a. få rådgivning, inspiration og sparring. Derudover samarbejder innovationscentrene med Danmarks nationale investeringsfremmeorganisation, Invest in Denmark, for at markedsføre danske forsknings- og innovationsmiljøer med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark.