Oprydning i innovationslandskabet

Af Bjarke Nielsen
Cluster manager i RoboCluster

Regeringen har som resten af Europa sat til debat, hvordan vi bedst muligt kan støtte vækst hos de danske virksomheder og en fremgang i det danske samfund. Nye rammer og vilkår skal øge vækstbetingelserne, og landets innovationsordninger er derfor nu under samlet revision for, at vi som samfund kan opnå større effekt af offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation.

Og der er god grund til at tænke nyt. OECD forudsiger, at Danmark er et af de lande, der vil få den laveste vækst frem mod 2025. Man er derfor i gang med at kigge alle instrumenter og initiativer igennem, og hele det innovative økosystem og den statslige support hertil er under revurdering og omstrukturering.

Top fem samfundsudfordringer, og derved potentielle vækstmarkeder, er sat op i Forsk 2020 som ledestjerner for landets forskere og innovatører, og visionen om Danmark som "Løsningenerne Land" er født i en ny innovationsstrategi, der nu er under behandling i Folketinget. Der arbejdes på hurtigst muligt at udmønte politiske beslutninger til nye strukturer og ny støttepraksis. Det er denne proces, RoboCluster og de øvrige 21 innovationsnetværk orienterer sig efter og lige nu er med til at forme.

Det er jo indlysende vigtigt at få de administrative systemer og rammevilkår til at tjene den virkelige verden hos virksomhederne og ikke at lægge begrænsninger på mod og udviklingsinitiativer med administrative benspænd og blændværk.

Bjarke Nielsen
Cluster manager i RoboCluster

Og der er udfordringer. For hvornår og hvordan vil vi fra statens side sætte ind med støtte til de private initiativer, hvilke krav skal vi stille til støttemidlerne, og hvordan vil vi definere succeserne. Dette er på en gang banale overvejelser, men samtidig en akilleshæl. Det er jo indlysende vigtigt at få de administrative systemer og rammevilkår til at tjene den virkelige verden hos virksomhederne og ikke at lægge begrænsninger på mod og udviklingsinitiativer med administrative benspænd og blændværk som fx dyre ansøgningsprocesser efter svært opnåelige fondsmidler.

Oprydning og omstilling
Langt de fleste virksomheder, jeg taler med, forstår ikke sammenhænge og forskelle på initiativer i det danske innovationslandskab. De roder rundt i GTS, innovationsnetværk, væksthuse, erhvervscentre, innovationsagenter, tech transfer-enheder og så videre. Derfor efterlyses fra flere sider et klarere defineret økosystem i hele denne jungle af velmenende innovationsordninger. Den nye innovationsstrategi har til hensigt at skabe klarhed og forenkling, men vil vi lykkes med at få ryddet op?

Ud over nye strukturer skal målepunkterne for innovationsindsatser i Danmark revurderes, da man jo som regel får det, man måler på. Og her må man acceptere, at "figures cannot tell the whole story". Vi kommer ikke uden om at tale om svært målbar værdiskabelse, og at en højere grad af risikovillighed, både på bevillingsgiver og bevillingtagers side, kan bidrage til større effekt.

I USA har man i stærke innovationsmiljøer kultur for at bære sine nederlag som medaljer. Er man gået ned med et par startups, har man den fornødne erfaring og troværdighed til at kunne lykkes med at få en virksomhed til at blomstre. I Danmark ser vi omvendt på det. Den danske fejlkultur stimulerer en konservatisme i vores systemer snarere end innovation og vækst.

Potentialet i netværk
Apropos kulturer så er innovationsfacilitering en disciplin for sig selv, og brobyggere som innovationsnetværkene skal hjælpe resultater frem mellem innovatørers forskellige incitamentstrukturer og anerkendelsessystemer. Det stiller krav til et indgående kendskab til aktørerne i landskabet og krav til fleksible støtteordninger, hvor indsatser kan gøres, når og hvor det tjener samfundsudfordringerne og innovatørerne (smv og iværksættere) bedst. Den vurdering skal bl.a. foregå ude i de danske klynger og innovationsnetværk, hvor kendskab og fortrolighed med virksomhederne er særlig høj.

Meget innovation er relationsbåret, og der er, som sidst uges debattør også gjorde gældende, ingen automatisk forbindelse mellem forskning og innovation. Den forbindelse og de relationer skal dyrkes (professionelt i bl.a. innovationsnetværkene) og have lov til at udfolde sig ved hjælp af Danmarks første innovationsstrategi.

Og det er her, vi befinder os nu, på vejen til et trimmet, mere effektivt og gennemtænkt innovationssystem i Danmark. Men det kræver politisk mod at trimme systemet og gøre det mere enkelt og gennemskueligt. Som Storm P. sagde, "hvis du vil gøre indtryk af at være lærd, tag så det nemme og gør det svært". Men den læresætning har nok aldrig bidraget meget til øget produktivitet, vækst og konkurrenceevne.