Rektor: Danske universiteter bør indføre Chicago-principperne før det er for sent

Dem bør danske universiteter tage til sig, mener han. Han deltog i en høring om principperne i Folketinget før sommeren, og besøgte blandt andet Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen for tale om det samme i juni.

Tendens spreder sig fra USA til Europa

Chicago-principperne er en reaktion på en udvikling, hvor amerikanske studerende i højere og højere grad begyndte at protestere mod arrangementer hvor kontroversielle personer skulle tale på universiteter - og i nogle tilfælde fik arrangementerne helt aflyst eller talerne til at afbryde deres taler.

Han ser samme tendens være på vej til Danmark:

Det vigtigste er at være klar over politikkerne, inden det store drama bryder ud.

Daniel Diermeier
Rektor, Vanderbilt University

"Det skete først i USA. Så i Storbritannien, så for tre år siden blev jeg interviewet af to tyske medier, fordi de her ting begyndte at ske i Tyskland, hvor det spredte sig som en steppebrand. Det er vigtigt at være klar over sine principper, når de her bevægelser får momentum. De kan være meget ødelæggende," siger Daniel Diermeier.

Liberal Alliance har tidligere foreslået at skrive principperne ind i universitetsloven, men det var der ikke flertal for. Flere danske universiteter overvejer dog at skrive dem - eller udgaver af dem -ind i deres reglementer.

De to hovedprincipper

I Diermeiers øjne er der to hovedprincipper, universiteter bør lede efter, for at bekæmpe denne tendens.

Det første er neutralitet, hvor universitetet kun forholder sig til politik, når det handler om universitetets virke. Det andet princip går ud på at gøre universitetet til et åbent forum, hvor alt kan diskuteres, og det bedste argument vinder.

Er der en taler, der skal tale om udenrigspolitik eller religion inviteret, skal personen have lov at fremføre sine argumenter til fulde, men derefter deltage i debat og svare på spørgsmål - og sådan bør det også være for talere med ekstreme synspunkter, som kan være ubehagelige for lytterne.

Er der personer, der forsøger at standse taleren i at fremføre sine synspunkter, bør universitetet gribe ind overfor dem, mener Diermeier.

Når man råber en taler ud, udelukker man synspunkter. Der går grænsen.

Daniel Diermeier
Rektor, Vanderbilt University

Rektor: Få styr på principperne før shitstormen rammer

Hans hovedpointe til danske universiteter er, at de skal se at få styr på, hvad deres politikker er, før stormen af protester og kritik skyller ind over landet.

Ifølge Daniel Diermeier sætter den slags studieprotester nemlig universiteter i en svær situation, hvis ikke, det har politikker for at håndtere dem.

Bukker det under for de studerendes krav, har det stillet sig politisk på samme side som dem. Lukker universitetet for protesten, knægter det de studerendes ytringsfrihed. Hvis universiteterne først handler efter demonstrationerne er taget til i voldsomhed, vil deres handlinger blive målt efter, hvorvidt man har sympati med demonstranternes budskab - og ikke på fornuften i politikken, mener han.

"Det vigtigste er at være klar over politikkerne, inden det store drama bryder ud. Når det sker, vil folk nemlig vurdere rammerne og politikkerne ud fra hvilken holdning de har til en given hændelse. Det er menneskelig natur, man kan ikke adskille sine holdninger fra sådan en diskussion," siger Daniel Diermeier.

Tilbagekaldte invitationer

Protesterne i USA bliver omtalt som disninvitation season, hvor blandt andet tidligere udenrigsminister Condoleeza Rice måtte se en invitation til at tale på et universitet trukket tilbage på grund af protester over den politik, hun har været fortaler for.

Der har også været tilfælde af såkaldte shout-downs, hvor protesten fra de studerende består i at lave så meget larm, at en taler eller underviser må opgive sit forehavende uden at levere sit budskab. Den slags protester ødelægger universitetets

"Man må gerne protestere - man må gerne lægge pres på og lave kampagner på sociale medier, men man er nødt til at lade talere kunne tale ud, for at man kan høre deres argumenter, så andre kan høre dem, så de kan mødes med debat og kritik. Når man råber en taler ud, udelukker man synspunkter. Der går grænsen," siger Daniel Diermeier og fortsætter:

"Giver man modstandere ret til altid at afbryde andres tale, er det svært at forestille sig, hvordan man nogensinde kan have en civil samtale."

Kan man forbyde den slags protester og stadig sige, man er neutral?

"Sagtens. Neutralitet betyder ikke, at der ikke er nogle værdier. Vi er meget forpligtede på universitetets værdier, som vi skal fremme. På University of Chicago er det sådan, hvis studerende råber af en taler, så vedkommende ikke kan tale, så er der tale om en disciplinærsag. Der er konsekvenser for det. Det er ikke tilladt. Og studerende er blevet disciplineret på baggrund af det," siger Diermeier og fortsætter

"Neutralitet betyder ikke, at universitetet er værdineutralt, det betyder bare, at universitetet er neutralt i politiske henseender, der intet har med universitetets formål at gøre. "

Hvad skal danske universiteter holde øje med, hvis de vil forhindre den her udvikling?

"At talere bliver råbt ud eller afinviteret efter pres. Og så er der noget andet, der ofte sker, uden det får så meget opmærksomhed: polariseringen blandt de studerende. Når studerende begynder at dele diskussioner er op i en god og en ond side, og at dem på den onde side bør blive udsat for chikane," siger han og fortsætter:

"Det betyder, at visse emner bliver umulige at diskutere i et undervisningslokale. Selv det at bringe det på banen eller udfordre et synspunkt bliver betragtet som at være på de ondes side. Det er meget giftigt," slutter Diermeier.