Rigsrevisionen: Det halter med universiteternes kvalitetsarbejde

DOKUMENTATION; Rigsrevisionens samlede rapport konkluderer følgende: 

1. Universiteternes kvalitetsarbejde er i altovervejende grad lagt an på at evaluere forskellige delelementer af uddannelserne og mangler det sammenhængende perspektiv på hele uddannelsesforløb. Universiteterne kan med fordel bruge censorinstitutionen, aftagere og dimittender mere aktivt i kvalitetsarbejdet.

Universiteterne har ikke planlagt eller iværksat eksterne evalueringer af hele uddannelser i perioden 2003-2007, og universiteterne har kun i meget begrænset omfang selv gennemført evalueringer af hele uddannelser. Der hersker på universiteterne usikkerhed om krav til form og indhold i uddannelsesevalueringer, samt hvem der har ansvar for at gennemføre evalueringerne.

Indførelsen af uddannelsesakkreditering i 2007 har sat den eksterne kvalitetssikring i system. Men det er Rigsrevisionens vurdering, at akkreditering ikke erstatter det interne arbejde med at udvikle kvaliteten af uddannelserne. Derfor bør universiteterne også selv evaluere uddannelserne med jævne mellemrum.

Universiteterne evaluerer regelmæssigt undervisningen. Lave svarprocenter underminerer dog på mange uddannelser værdien af de studerendes evalueringer af undervisningen. Rigsrevisionen vurderer, at universiteterne kan bruge færre kræfter på undervisningsevalueringer. Derimod bør universiteterne styrke kontakten til underviserne som opfølgning på undervisningsevalueringerne.

Universiteterne indsamler information om kvaliteten af undervisning og uddannelse fra studerende, undervisere, relevante aftagere og dimittender samt censorinstitutionen. En væsentlig del af studierne indsamler dog ikke systematisk information om uddannelsernes kvalitet fra censorinstitutionen.

Universiteterne anvender den indsamlede information fra interessenterne i deres kvalitetsarbejde, men input fra studerende og undervisere vægtes meget højere end input fra øvrige interessenter, særligt på nogle universiteter. Universiteterne bør inddrage input fra censorer, dimittender og aftagere mere aktivt i kvalitetsarbejdet.

Universiteterne bør systematisk sammenholde deres input til kvalitetsarbejdet for at skabe et bedre grundlag for at vurdere, om uddannelserne til stadighed er af højeste kvalitet og modsvarer samfundets behov.

2. Universiteternes centrale rammer bør i højere grad understøtte, at kvaliteten af uddannelserne løbende sikres og udvikles. Universiteterne kan med fordel rette kvalitetsarbejdet mere mod hele uddannelsesforløb.

Universiteterne har i deres udviklingskontrakter strategiske målsætninger for kvalitetsarbejdet, mens det er meget sparsomt med planer for evaluering og opfølgning herpå. Kontrakterne har dog udviklet sig, og i de seneste kontrakter er der flere planer for evaluering af undervisning, mens universiteterne generelt stadig ikke forpligter sig til at gennemføre evalueringer af hele uddannelsesforløb. Det er Rigsrevisionens vurdering, at udviklingskontrakterne i højere grad bør indeholde operationelle målsætninger for indholdet i kvalitetsarbejdet med særligt blik på helheden i uddannelserne.

3 universiteter har politikker med tilhørende retningslinjer for kvalitetsarbejdet inden for uddannelsesområdet. Rigsrevisionen vurderer, at alle universiteterne med fordel kan formulere politikker eller retningslinjer for deres kvalitetsarbejde. Politikkerne bør understøtte, at universiteterne løbende har fokus på hele uddannelsesforløb og systematisk inddrager censorer, aftagere og dimittender i kvalitetsarbejdet.

3. Videnskabsministeriet bør i højere grad understøtte, at universiteterne arbejder helhedsorienteret med at sikre og udvikle kvaliteten af deres uddannelser. Ministeriet bør særligt via udviklingskontrakterne understøtte, at universiteterne arbejder mere målrettet med kvaliteten af hele uddannelsesforløb.

Videnskabsministeriet har taget en række initiativer for at sikre, at udviklingskontrakterne har det rette indhold. Men initiativerne har ikke været tilstrækkelige til, at universiteterne i udviklingskontrakterne forpligtes til at gennemføre fx uddannelsesevalueringer. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at Videnskabsministeriet bør forstærke sine bestræbelser på, at udviklingskontrakterne får det rette indhold om kvalitetsarbejdet.

Rigsrevisionen anbefaler, at Videnskabsministeriet orienterer Folketinget om indholdet i udviklingskontrakterne i relation til kvalitetsarbejdet. Det kunne fx være i den redegørelse for universiteternes udvikling, som ministeriet skal afgive i forbindelse med indgåelsen af nye udviklingskontrakter.

Videnskabsministeriet har ikke udstedt generelle regler om kvalitetsudvikling og dermed præciseret rammerne for de lovpligtige evalueringsaktiviteter mv. Hjemlen til at udstede regler for kvalitetsudvikling er udgået i april 2007. Rigsrevisionen vurderer, at en præcisering af rammerne kunne have fremmet kvalitetsarbejdet på universiteterne, fx brugen af uddannelsesevalueringer.

Rigsrevisionen anbefaler, at Videnskabsministeriet gør det klart for universiteterne, hvordan universitetslovens krav til kvalitetsarbejdet spiller sammen med kravene til uddannelsesakkreditering. Videnskabsministeriet bør desuden bidrage til en mere effektiv deling af viden om, hvordan kvalitetsarbejdet kan tilrettelægges, så det samlede kvalitetssystem bliver velovervejet, målrettet og helhedsorienteret.

Videnskabsministeriet har med flere initiativer, fx kvalifikationsnøglen, auditeringer mv., bidraget til universiteternes kvalitetsarbejde. Rigsrevisionen vurderer dog, at initiativerne ikke i tilstrækkelig grad har bidraget til et sammenhængende helhedsorienteret kvalitetsarbejde.