Tænketank: Sats på basismidler og højere taxametre

GLOBALISERINGSPULJEN: Langt færre forskningsmidler bør konkurrenceudsættes til fordel for højere taxametre, flere basismidler og talentstipendier til dygtige udenlandske studerende. Sådan lyder tænketanken DEA's udspil til fordeling af globaliseringspuljen.
Mere og bedre uddannelse. Det bør være hovedprioriteten, mener tænketanken DEA.
Mere og bedre uddannelse. Det bør være hovedprioriteten, mener tænketanken DEA. Foto: Colourbox.com
Jørgen Skadhede

Vores udspil afspejler, at Danmark underinvesterer på uddannelsessiden.

Stina Vrang Elias
Adm. direktør i DEA
Sats på uddannelserne. Det er den klare overordnede prioritet i tænketanken DEA's nye udspil til fordelingen af globaliseringspuljen.

I DEA's udspil står alle uddannelser til at få et taxameterløft på otte procent, mens universiteterne får 500 millioner kroner mere årligt i basisbevillinger.

Det skal sammenlagt være med til at give de danske universitetsuddannelser et kvalitetsløft og samtidig sikre, at universiteterne kan øge kapaciteten, så flere unge får en videregående uddannelse, da ungdomsårgangene vokser kraftigt i de kommende år.

Større investeringer i uddannelse
"Vores udspil afspejler, at Danmark underinvesterer på uddannelsessiden. McKinsey-rapporten viste det, og den nye Times-rangliste viser det også indirekte. De økonomiske rammevilkår for uddannelse er simpelthen ikke gode nok. Derfor foreslår vi både et ordentligt nøk til taxametrene og et løft i universiteternes basismidler, fordi vi godt ved, at bedre og mere uddannelse også kræver flere forskere til at levere undervisning," siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA.

Dokumentation
 
DEA's udspil 

Mio. kr.

2011

2012

Uddannelse

220

440

Forskning

850

850

Basismidler

500

500

Konkurrencemidler

350

350

Internationalisering

200

200

Internationalt forskningsråd

0

0

Innovationscentre

15

15

Talentstipendier

185

185

Videndeling og innovation

200

200

RTI-virkemidler

175

175

Professionshøjskoler

25

25

I alt

1470

1690


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024