Debat

Tusind nye innovationer

DEBATPANEL: Bjarke Nielsen, Cluster manager i RoboCluster, sætter fokus på innovationsnetværkernes rolle i jagten på øget innovation i Danmark samt de udfordringer, han ser.
Foto: pressefoto/dira.dk
Researcher på portalerne Altinget | Forskning & Innovation, Altinget | By & Bolig samt Altinget | Transport. Studerer politisk kommunikation og ledelse på CBS.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Innovationsmål kan derfor kun til en vis grad planlægges, da nye idéer og innovationer ofte opstår spontant i det uventede møde med f.eks. nye relationer og ny viden.

Bjarke Nielsen
Cluster Manager i RoboCluster
Fakta
I december 2012 lancerede regeringen den nye nationale innovationsstrategi "Danmark - Løsningernes land". Altinget | Forskning & Innovations debatpanel diskuterer innovation i Danmark, og nogle af aktørerne inden for området kommer med deres bud på, hvordan vi styrker de innovative miljøer i Danmark.  

Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Af Bjarke Nielsen
Cluster manager i RoboCluster

Hvis de danske innovationsnetværk skal finde en ny, styrket rolle og berettigelse, skal man forny måden, hvorpå man måler og vejer deres indsats. Samtidig skal indsatsen med at forenkle innovationsordninger og finansieringspuljer for smv’erne vedholdes, og nye kulturer til anerkendelse af virksomhedssamarbejde på universiteterne skal fremmes.

Regeringen har med innovationsstrategien sat dele af arbejdet i gang. I sidste uge blev nye opgaver og målsætninger for landets innovationsnetværk formuleret af uddannelsesminister Morten Østergaard.

Innovationsnetværkenes fornemmeste opgave er nu at skabe 1000 nye innovationer. Herudover skal innovationsnetværkene fungere som internationale matchmakere gennem samarbejde med udenlandske klynger. ”Innovation er viden og ideer, der omsættes til produkter og processer, der skaber en forretningsmæssig og samfundsmæssig værdi,” lyder det i innovationsstrategien.

Præmissen for at nå disse kvantitative mål er, at aktører skal indrulles i innovationsprocesser, hvis innovationen på den ene eller anden måde kan bruges til at maksimere aktørens egne formål. Men dermed er man i innovationsprocessen nødt til at medregne, at der findes og opstår en masse sideløbende dagsordner samt afledte og indirekte effekter. Men hvad tæller så med i de 1000 innovationer?

Innovationens spontanitet

I et innovationsnetværk interesserer man sig særligt for processen, der handler om at få aktører på tværs af sektorer, domæner og interesser til at arbejde for det samme mål på en for alle værdiskabende måde - og i et passende tempo. Her er der brug for en del ”oversætterarbejde”, og som innovationsnetværk må man konstant opretholde sin berettigelse ved at varetage disse oversættelsesprocesser mellem aktøres behov og interesser. Innovationsmål kan derfor kun til en vis grad planlægges, da nye idéer og innovationer ofte opstår spontant i det uventede møde med f.eks. nye relationer og ny viden.

Innovation kræver derfor fleksibilitet og ikke mindst spontanitet, og isolerede innovationer kan i sagens natur derfor være svære at tælle. Lige såvel som beviset for at resultatet afhang af innovationsnetværkene eller en anden innovationsinstans. I bund og grund er langt de største innovationseffekter nok afledte effekter.

Optimering af innovationssystemet
Vi er mange om at nå målene, og i sekretariaterne er vi initierende og faciliterende i processer mellem forskelligartede interessenter med hver deres anerkendelsessystem. Hvis ikke den politiske vision om 1000 innovationer skal ligge i gråzonen mellem virksomheder og universiteter, skal der skabes fornyede incitamenter for at satse på innovation på universiteterne. Både nationalt og internationalt. Skift forskernes artikelræs ud med virksomhedssamarbejde, tildel merit og giv nye strukturer til anerkendelse til håndfast videnoverførsel. Der skal være attraktive karriereveje for forskere, som kan og vil krydse vejen til virksomhederne.

Samlet set har vi et velfungerende innovationssystem, men vi mangler stadig tilstrækkelig kommercialisering af forskning, skabelse af jobs og flere iværksættere. Regeringen er på jagt efter det danske innovations-DNA, og hver enkelt innovationsnetværk bør kende sit eget innovations-DNA gennem tætte relationer, indblik og forståelse for udfordringer og kapacitet i klyngen.

Som innovationsnetværk er RoboCluster med til at omsætte de politiske visioner til værdiskabende indsatser for vores medlemmer – ligesom de øvrige innovationsnetværk, der med deres faglige udvikling skal bidrage til svar på samfundsmæssige udfordringer i en global skala.

Spørgsmålet er derfor: 1000 Innovationer - hvilken slags og hvordan? Svarene afhænger af netværkenes udviklingsfelt, kompetencer, umiddelbare potentialer og mulige bidrag til samfundsudfordringer. Men én ting er sikkert – de kommer ikke af sig selv!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024