Tysk forskningsleder advarer mod lave succesrater
FORSKNING: Nye beregninger fra Det Frie Forskningsråd viser, at succesraterne på ansøgninger kan ende på omkring syv procent. Generalsekretær i VolkswagenStiftung Wilhelm Krull advarer om konsekvenserne.
Mads Bang
JournalistDanmark har virkelig taget et spring frem de seneste 20 år og endda overhalet et land som Sverige. Men hvis man sænker bevillingerne, så kan man miste førerpositionen på kvalitet.
Wilhelm Krull
Dr., Generalsekretær, VolkswagenStiftung
Det svenske Vetenskapsrådet, der arbejder på samme område som DFF, har i 2015 haft en succesrate på 15,9 procent.
De bebudede store besparelser i forskningsmidlerne kommer til at betyde, at flere forskere må gå forgæves til Det Frie Forskningsråd. Faktisk vil det fremover kun være omkring syv ud af hundrede forskere, som får tilsagn.
Det viser en beregning. som Det Frie Forskningsråd har foretaget, efter Folketingets partier har fordelt forskningsreserven.
Og den lave succesrate kan blive et alvorligt problem, lyder det fra en internationalt anerkendt ekspert i netop forskningsorganisering og -finansiering.