Universiteter og professionshøjskoler vil gerne måles på samarbejdsevne
Tyson W. Lyall
RedaktørUniversiteterne kan fremover blive målt på deres evne til at samarbejde med eksempelvis pædagoger og sygeplejersker.Jeg synes, det er rigtigt set, at vi skal fremme samarbejdet mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Jeg synes også, at det er helt rimeligt, at man bliver målt på sin succes i den forbindelse
Jens Oddershede
Formand, Rektorkollegiet Danske Universiteter
Idéen stammer fra den nye radikale uddannelsesminister, Morten Østergaard. Fredag sidste uge løftede han lidt af sløret for, hvad man konkret kan forvente sig af ham som minister for alle de videregående uddannelser.
"Ligesom vi vil måle universiteterne på deres samarbejde med erhvervslivet, vil det heller ikke være unaturligt at måle deres succes på deres evne til at samarbejde med de korte og mellemlange videregående uddannelser," sagde Morten Østergaard således fredag til Dagbladet Information.
"En rigtig idé"
Udmeldingen vækker begejstring hos både Danske Universiteter og Professionshøjskolerne.