Virksomheder vil forske mindre i 2009
Uffe Laursen
JournalistDanske virksomheder forsker mindre i år i forhold til sidste år. Erhvervslivets udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) falder således med mellem 0,7 og 1,7 procent fra 2008 til 2009.
Det spår en ny prognose udarbejdet af svar fra over 1.000 danske virksomheder. Prognosen er foretaget af Teknologisk Institut for Videnskabsministeriet.
FoU falder
Nedgangen i forskningsudgifterne betyder, at erhvervslivets investeringer i FoU forventes at falde i 2009 til mellem 1,81 og 1,88 procent af bruttonationalproduktet. Til sammenligning udgjorde denne andel 1,91 procent i 2007 ifølge Danmarks Statistik - en opgørelse, der dog - som man kan læse andetsteds på Altinget | Forskning & Innovation - sættes et alvorligt spørgsmålstegn ved.