Aarhus Universitet udnævner årets æresalumne 2018
Aarhus Universitet har 14. september udnævnt årets æresalumne og hædret to forskere fra universitetet for deres særlige indsats.
![Sara Fleckner Vilstrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4739-sara-fleckner-vilstrup-2-48.jpg)
Sara Fleckner Vilstrup
RedaktionsassistentAarhus Universitet fejrer sin 90-årsfødselsdag og udnævner i denne anledning den årlige æresalumne. Det skriver universitetet i en pressemeddelse.
Årets æresalumne 2018 er cand.scient.pol. Ulrik Federspiel, tidligere topdiplomat og topembedsmand, nuværende rådgiver for Haldor Topsøe A/S.
Ulrik Federspiels lange karriere i udenrigstjenesten er tæt knyttet til en række skelsættende begivenheder i nyere danmarkshistorie. Han var Danmarks ambassadør i USA under terrorangrebene 11. september 2001 og under Afghanistan- og Irak-krigene. Og Ulrik Federspiel var direktør for Udenrigsministeriet under Muhammed-krisen og krigen i Libanon med evakuering af cirka 6.000 danskere på få dage.