Debat

Konstabel: Kvinder har også pligt til at værne om sit land

I Danmark har vi haft en afslappet tilgang til værnepligten. Men verdenssituationen tilsiger, at vi som nation skal kunne forsvare os selv. Det ansvar ligger også på kvinderne, skriver Pernille Andersen.

Hvis man vil have den del af ligestillingspakken, der hedder fordele, bliver man simpelthen også nødt til at tage den del, der hedder ulemper, skriver Pernille Andersen.
Hvis man vil have den del af ligestillingspakken, der hedder fordele, bliver man simpelthen også nødt til at tage den del, der hedder ulemper, skriver Pernille Andersen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kvinder har før i tiden været heldige at have værneret og ikke værnepligt. De har derfor været i Forsvaret frivilligt. Det gælder kvinder, der enten er eller har været i Forsvaret. 

Men med den nuværende verdenssituation er der behov for et større forsvar og flere folk, der kan beskytte sig selv og andre. Blandt andet som besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der tidligere i år var udsendt til Det Røde Hav for at sikre civil skibstrafik.

I Danmark har vi altid haft en mere afslappet tilgang til militæret og værnepligten. Men verdenssituationen understreger et behov, som alle bliver nødt til at tilpasse sig: Vi skal som nation kunne forsvare os selv. Det omfatter også kvinder – og hovedårsagen er ligestilling.

Der er så meget fokus på ligestilling, men det gælder altid kun den ene vej. Kvinder vil gerne have de samme fordele som mænd, de vil anses for at kunne det samme som mænd, og de vil have den samme respekt på arbejdsmarkedet. 

Hvis man vil have den del af ligestillingspakken, der hedder fordele, bliver man simpelthen også nødt til at tage den del, der hedder ulemper.

Manglende viden om værnepligten

Som kvinde, tidligere værnepligtig og nuværende konstabel i Søværnet, kan jeg sige, at når man først er inde i Forsvaret, er der hundrede procent ligestilling. Den eneste forskel på mænd og kvinder er undertøjet, man får udleveret på uniformsdepotet.

Det er de samme udfordringer og kurser, man skal klare, man går i det samme tøj, og sammenholdet med ens kammerater kan ikke sammenlignes med noget andet.

Læs også

Det er helt forståeligt, at man ikke har lyst til at være i Forsvaret. Dog vil mange fra generation Z have godt af at prøve det – både mænd og kvinder.

Det virker også til, at få rent faktisk ved, hvad det vil sige at være i Forsvaret. Ja, det er et beordringssystem, og det skræmmer måske de fleste fra "Gen Z"-årgangen væk. Men Forsvaret er også andet.

I debatten om værnepligt virker det til, at de fleste forestille sig, at det handler om at vandre i en skov med en tung taske og sove i et hul, som man selv har gravet. Det er også en del af det. Men den del er lille.

Der er mange måder at være værnepligtig på. Men det er rigtig dårligt belyst, og Forsvaret har en del af skylden for den manglende viden om værnepligten.

Værnepligten giver unikke oplevelser

Udover, at jeg er født ind i en familie fra Søværnet, skete mit første møde med Forsvaret ved en stand på mit gymnasie. Her fortalte en mand fra hæren om Forsvaret og værnepligt. Jeg ville høre om Søværnet og spurgte, hvordan man melder sig.

Det er ikke for sjov, når politikere beder unge mennesker om at aftjene værnepligtig.

Pernille Andersen
Marinespecialist, Søværnet

Hertil jeg fik at vide, at det var umuligt, og Hæren er det eneste rigtige valg. Der var flere års ventetid til Søværnet, så hvis jeg ville ind, skulle jeg vælge Hæren. Men jeg holdt fast, og inden for et år startede jeg som værnepligtig i Søværnet.

Jeg brugte ni måneder som sølvkammergast på kongeskibet Dannebrog, hvor vi sejlede langs Grønlands vestkyst. Den oplevelse havde jeg aldrig fået, hvis jeg ikke havde meldt mig til værnepligten i Søværnet.

Det er vigtigt, at muligheden for at aftjene værnepligt på forskellige måder bliver fortalt. For der er både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, og de tre værn tilbyder hver flere måder, man kan være værnepligtig på. Derudover er der Beredskabsstyrelsen, hvis man ikke vil i den grønne uniform.

Unge har også ansvar for Danmark

Som ungt menneske har man et ansvar over for sit land. Man bliver nødt til at komme sig over sig selv og tage en del af ansvaret. Man skal spørge sig selv, om man vil se andre tage slæbet eller tage del i løsningen.

Læs også

Det er ikke for sjov, når politikere beder unge mennesker om at aftjene værnepligtig. Der er behov for hjælp. Især, når truslen fra øst vokser.

Vi lever i en tid, hvor der er mange spændinger i verden, og Forsvaret spiller en stor rolle i at skabe sikkerhed. Man bliver nødt til at være beredt på de trusler, der lurer om hjørnet.

Det er nu, at den yngste generation skal stå op for at værne om deres land.

Det er nu, at den yngste generation skal stå op for at værne om deres land.

Pernille Andersen
Marinespecialist, Søværnet

Ikke mindst er det nu, at kvinder skal vise, at de vil være lige så meget med, som mændene skal. Lige nu har kvinder en god mulighed for at vise, at de kan det samme som mænd.

Selvfølgelig kan det være skræmmende for kvinder at skulle dedikere 11 måneder til en mandeverden.

Men i værnepligten får man venner og en oplevelse for livet, samtidig med at man arbejder med sine grænser.

Man kan meget mere derefter – og det kan både komme en selv og vores land til gode. Derfor er regeringens beslutning om kvinder i værnepligt en suveræn idé, da det absolut kun har fordele.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024