Afstumpethed og sjusk på Borgen: Nu begynder det høje tempo at få konsekvenser, advarer tænketanke

Lovforslag bliver for komplekse 

Den travle hverdag på Christiansborg skyldes faktisk ikke, at der er kommet flere lovforslag for folketingspolitikerne at forholde sig til end før. Det handler i stedet om, at lovforslag er steget “abnormt” i sideantal og kompleksitet, forklarer Birgitte Arent Eiriksson. 

“Derfor skal folketingsmedlemmer bruge meget mere tid på at sætte sig ind i forslaget og kan være nødt til at søge hjælp udefra for at forstå det,” siger hun. 

Tendensen til at lovforslag bliver sværere at forstå bekymrer direktøren fra den juridiske tænketank. Det er nemlig ikke sikkert, at alle folketingsmedlemmer så har de nødvendige ressourcer til at sætte sig ordentligt ind i lovgivningen, siger hun. 

“Et lovforslag bliver ikke bedre af at være langt. I virkeligheden skal det være meget præcist og let at forstå. Vores folketingspolitikere kommer fra forskellige baggrunde, så det skal helst ikke være sådan, at man skal være uddannet jurist for at forstå det.” 

Hos SF kan erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen genkende oplevelsen af at skulle bruge lang tid på at forstå de forslag, der kommer ind på hendes bord.  

I løbet af hendes 13 år i Folketinget bruger hun mere og mere tid på at skulle sætte sig ind i lovforslag, og det skyldes ifølge Lisbeth Bech-Nielsen, at der i stigende grad mangler oplysninger eller fyldestgørende konsekvensanalyser. 

“Jeg bruge ikke bruge tid på at holde øje med alt det, der ikke står i et forslag. Men det er realiteten i dag,” siger hun. 

Erhvervsordføreren fra SF fremhæver regeringens udspil til iværksætterstrategien som eksempel. I udspillet lagde regeringen op til at lave skattelettelser for 750 millioner kroner ved at justere på forskellige skatter. Men det fremgik ikke, hvad hver enkelt skattelettelse ville koste, eller hvad de samfundsøkonomiske effekter ville være, som flere økonomer ellers kalder “vigtige oplysninger”. 

“Det er skørt, at vi skal bruge tid på at efterspørge det. Det gør vores arbejde meget svært, når vi hele tiden skal have øje for det, der mangler,” siger Lisbeth Bech-Nielsen. 

Altinget har forsøgt at få et interview med erhvervsminister Morten Bødskov (S) for at forholde ham kritikken af iværksætterforhandlingerne. Det har ikke været muligt at få et interview. I stedet udtaler erhvervsministeren i et skriftligt svar: 

“Den (iværksætterpakken, red.) er resultatet af en lang proces, hvor jeg har haft god dialog med iværksættermiljøet, erhvervsorganisationer og mine kolleger på Christiansborg. Det er som altid frivilligt, om partier ønsker at være med i en aftale, men jeg tager den brede opbakning til aftalen som udtryk for, at de er tilfredse med indholdet og processen.”

Højt tempo risikerer at føre til lovsjusk 

Hvis ikke det stigende arbejdspres snart ændrer sig, begynder det dog at få konsekvenser for både lovgivning og den demokratiske samtale, lyder vurderingen fra Jonas Herby. 

“Demokrati i Danmark handler også om at lade mindretallet komme til orde. Og sandsynligheden for, at man kommer frem til en velovervejet løsning, hvor alle er blevet hørt, er nok større, hvis man bruger tre måneder frem for tre uger på at tænke over det,” siger han. 

I rapporten fra Justitia er der også eksempler på, at den travle arbejdsgang er endt med at gå ud over kvaliteten af lovforslag. Blandt andet fremhæver Birgitte Arent Eiriksson varmechecken som eksempel på lovgivning, der ikke blev tænkt ordentligt igennem og hermed ikke ramte målgruppen godt nok. 

“Det var et lovforslag, som ikke indeholdt alle de oplysninger, man kunne ønske sig, som havde en meget kort høringsproces, og hvor den politiske handlekraft blev tillagt så stor værdi, at ingen stemte imod. For hvem er imod at hjælpe nogle stakler, der ikke har råd til at skrue op for varmen, når det er koldt?” siger hun og uddyber:

“Men så bliver det med følelserne, at vi laver lovgivning fremfor med kløgten. Politik handler om følelser, men derfor skal et lovforslag stadig være gennemtænkt.” 

Det burde ikke være udgangspunktet, at jeg skal bruge tid på at holde øje med alt det, der ikke står i et forslag. Men det er realiteten i dag.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Erhvervsordfører

Mere hjælp til folketingsmedlemmer 

Derfor er der brug for at gøre noget, hvis ikke lovmøllen skal ende med at bryde sammen under arbejdspresset, lyder det fra både tænketankene og politikere. 

Det var netop med den agenda, at Folketingets partier satte sig ned i juni og blev enige om retningslinjer, der forlænger fristerne på behandlingen af et lovforslag. 

Men spørgsmålet er, om det er nok? Nok til, at vi ikke næste sommer snakker om det travle liv på borgen endnu engang? 

Da de nye regler landede, var Helle Bonnesen fra Konservative håbefuld. Men det håb fik regeringen manet til jorden under iværksætterforhandlingerne. 

“Jeg bliver ved med at håbe, at regeringen reelt vil sætte handling bag ordene. Men det bliver ikke bedre,” siger hun. 

Hos Cepos har Jonas Herby også svært ved at tro på, at de nye retningslinjer i Folketinget ændrer på det grundlæggende problem. 

“Så længe regeringen ligger sig lige over de nye minimumsgrænser, er de jo good to go. Men derfor kan det stadig gå rigtig hurtigt,” siger han.

Selvom det er regeringen, der sætter tempoet, understreger Jonas Herby dog, at det er Folketingets ansvar at sikre ordentlige arbejdsvilkår.

Når du måler tempoet i lovgivningsprocessen om et år, forventer du så, at det går hurtigere eller langsommere? 

“Jeg tror ikke, det har ændret sig markant. Vi har konstateret mange gange, at det går for hurtigt. Alligevel bliver det ved. Det kræver en større debat, der får vælgerne til at forstå, hvad det har af konsekvenser, hvis det skal ændre sig.”