Gruppe bag borgerforslag: Israel er en slyngelstat, der ikke bør være vores allierede

Verden har været vidne til mere end 300 dage med ødelæggelse af levevilkår og infrastruktur i Gaza, tvungen fordrivelse, sult som krigsvåben, gentagne angreb på civile med blandt andet snigskytter og droneangreb samt drabstal på over 40.000.

Der synes ikke længere tvivl om, at Israel er villige til at bryde alle internationale konventioner og love.

Det blev der sat en tyk streg under med den for nylige gangster-lignende henrettelser af Hezbollah-leder Fuad Shukr i Beirut og Hamas-leder Ismail Haniyeh i Teheran.

Ikke bare er det udtryk for en yderst tvivlsom vilje til fred, når Israel dræber manden, de forhandler våbenhvile med. Israel er i bedste fald ligeglade med, om de ender med at destabilisere Mellemøsten i deres kamp for at skabe et stor-Israel.

"Mellemøstens eneste demokrati" er en saga blot, og Danmark gør i stedet bedst i at behandle Israel som den slyngelstat, den er.

Ulovlig besættelse og apartheid

Under deres igangværende aggression mod Gaza har Israel overtrådt adskillige internationale regler og love. Og efter den nylige kendelse fra Den Internationale Domstol (ICJ) kan der ikke længere herske tvivl om, at Israel udfører ulovlig besættelse og apartheid mod det palæstinensiske folk i Gaza, på Vestbredden og i Østjerusalem.

Det er en alvorlig kendelse, der også pålægger Danmark at handle.

Israel viser med al tydelighed, at man lader hånt om verdenssamfundet, internationale konventioner og medmenneskelighed.

Gruppe bag borgerforslag

Israel har konsekvent ignoreret opfordringer til forsigtighed fra hele verden, herunder USA. Kommentatorer og politikere har erklæret, at Israel er en "belastning", og at dets ledere er "faret vild". Det internationale samfund har udtrykt fordømmelse og appel på et utal af måder.

Vores egen statsminister opfordrede Israel til at overholde folkeretten. Alt sammen uden umiddelbar effekt, for Israel viser med al tydelighed, at man lader hånt om verdenssamfundet, internationale konventioner og medmenneskelighed.

Det er derfor efter vores mening en alvorlig misforståelse at betegne Israel som "demokratiets lygtepæl i Mellemøsten", som Sjúrður Skaale ellers formulerede det under sin ordførertale under Folketingets afslutningsdebat.

Slyngelstat

Hvis ikke dette er tidspunktet at erklære Israel for en slyngelstat, hvornår så?

Skal betegnelsen bevare sin mening – og ønsker vi at kunne benytte den fremover – er vestlige lande nødt til at tage den i brug om Israel, der tydeligvis opfylder de underliggende kriterier.

Betegnelsen slyngelstat, der havde sin storhedstid i Clinton-årene, er siden Østblokkens fald blevet brugt regelmæssigt af vestlige lande og alliancer. Primært som modtræk mod netop stater, som i kraft af deres aggressive ad- og fremfærd blev anset for at være i strid med den såkaldte "regelbaserede verdensorden".

Det strategiske formål har været at isolere disse lande og retfærdiggøre international indgriben eller sanktioner mod dem – ofte på baggrund af langt mindre forseelser end de israelske.

Begrebet har utvivlsomt medvirket til at styrke Vestens selvopfattelse som den "gode kraft" i en "ond verden". Det er derfor ironisk, at Israel, der i Vesten fremhæves som et demokratisk fyrtårn i Mellemøsten, ser ud til at udvise alle de velkendte træk ved en slyngelstat.

Måske er det netop derfor, vestlige ledere tøver med fordømmelsen?

Liberalt etnokrati

Et sandt demokrati kendetegnes ikke blot ved, at flertallet har retten til at bestemme over mindretallet – det indebærer ukrænkelige frihedsrettigheder som foreningsfrihed, religionsfrihed og ikke mindst beskyttelse af mindretallet.

Dette er ikke tilfældet i Israel, hvor et utal af love tildeler differentierede rettigheder baseret på "nationalitet" eller "etnicitet" snarere end på statsborgerskab, og denne systematiske diskrimination har siden 1948 ført til store uligheder mellem jødiske og ikke-jødiske israelske statsborgere.