Debat

Caroline Bessermann: Trepartsaftalen er et knæfald for det traditionelle, animalske og intensive landbrug

Skal de politiske partier hædre det repræsentative demokrati, skal de alle sætte sig ned efter sommerferien og se på, hvordan den her aftale rent faktisk kan løse de strukturelle klimaudfordringer i landbruget, skriver Caroline Bessermann, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Man skal være blind for ikke at se, at de langt over ti milliarder, som treparten kaster efter biokul og andre teknologier, hovedsageligt har til formål at forsøge at optimere den intensive animalske produktion, skriver Caroline Bessermann. — Man skal være blind for ikke at se, at de langt over ti milliarder, som treparten kaster efter biokul og andre teknologier, hovedsageligt har til formål at forsøge at optimere den intensive animalske produktion, skriver Caroline Bessermann.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Caroline Bessermann

Aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, studerende, Københavns Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mandag aften indkaldte den grønne trepart til pressemøde med det, de alle kaldte en historisk aftale for Danmark.

Man kunne ikke andet end at føle sig lidt som barnet i kejserens nye klæder, da man så det pressemøde. For alle, fra Danmarks Naturfredningsforening til Landbrug & Fødevarer, smilte, mens de stolt fremlagde trepartens resultat. Men ingen sagde, at indholdet på klima var lige så sølle og dødt som livet på bunden af Vejle fjord.

Jeg er faktisk lidt i chok over, hvor dårlig aftalen er. Årtiers studehandel.

Landbrug & Fødevarer har fået en udskudt klimahandling de næste fem år, og de har formået fuldstændig at udvande CO2-afgiften. Danmarks Naturfredningsforening har fået noget mere natur og en halv lovning om at få storken tilbage.

Industriparterne, Dansk Industri, Dansk Metal og Fødevareforbundet NNF har fået milliarder til alverdens umodne klimateknologier fra pyrolyse til metan-hæmmende foder. Regeringen har fået den ultimative politiske ansvarsfralæggelse, og min generation har fået en række uløste problemer.

Endnu en dårlig klimaaftale

Det står lysende klart, at klimakrisen og de andre økologiske kriser løber hurtigere end trepartens plan. Det virker til, at selv Danmarks Naturfredningsforening nu har fuldstændig normaliseret dårlige klimaaftaler.

Aftalen er ikke kompatibel med internationale aftaler eller følger eksperters bedste bud på, hvilken klima- og naturindsats det vil kræve at genstabilisere økosystemerne. Kritikpunkterne er for mange til dette indlæg, men vil forhåbentlig udfolde sig i kaskader over den kommende tid.

Læs også

Overblik: Sådan vil den grønne trepart omlægge landbruget og Danmarks areal

Værst står det til med den animalske produktion. For trepartsaftalen vil låse landbruget i den blindgyde, som vores landbrugsproduktion befinder sig i.

90 procent af udledningerne fra landbruget kommer fra den animalske produktion, og foderproduktionen til den animalske produktion optager 80 procent af vores landbrugsarealer. Man skal være naiv for at tro, at aftalens afgift på 120 kroner per ton i 2030 vil ændre, hvad vi producerer i Danmark.

Vi kan ikke både have et stabilt klima og miljø og en kæmpe animalsk produktion.
Caroline Bessermann
Aktiv, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Man skal være blind for ikke at se, at de langt over ti milliarder, som treparten kaster efter biokul og andre teknologier, hovedsageligt har til formål at forsøge at optimere den intensive animalske produktion – ikke at ændre på den.

Og man skal have skyklapperne på, hvis man ikke kan se, at hvis man vil beholde den animalske produktion i Danmark og samtidig udtage arealer til natur, vil foderet bare være importeret fra Sydamerika.

Vi kan ikke både have et stabilt klima og miljø og en kæmpe animalsk produktion. Den ligning vil aldrig gå op. Trepartsaftalen præsenterer altså ikke bare noget, der vil ske for lidt, for langsomt – det vil blive ved med at skubbe dansk landbrug ned i en blindgyde.

Landbrugslobbyen har vundet

Så hvordan kunne det ske? Fordi landbrugslobbyen vandt forhandlingerne.

De har formået at udskyde indførelsen af en afgift med fem år, de har fået den mindst mulige afgift, hvor der er mere bundfradrag, end der er afgift, og så har de fået en hovedsagelig frivillig aftale for resten.

Det er ifølge Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard endda "imod alle odds", at de var lykkedes med at skrue så meget ned for afgiften og indfase den så sent.

Læs også

EL-rådgiver: Den grønne trepart er designet til at svigte klimaet, havmiljøet og dyrene

Debat

Den nye aftale er et kæmpe knæfald for det traditionelle, animalske og intensive landbrug. Det forsøger at give dødsstødet til debatten om landbruget, før de store forandringer kommer på tale.

Det skræmmer mig, at det, der fra trepartens side skulle have været anbefalinger, nu bliver kaldt en aftale.

For jeg har hverken stemt på Landbrug & Fødevarer, NNF, Dansk Industri eller sågar Danmarks Naturfredningsforening.

Men nu er det tilsyneladende lobbyisterne derfra, der bestemmer landets klimapolitik.

Folketinget skal gå aftalen efter

Trepartens aftale minder mest af alt om model tre – det er den model, som flere partier med rette har fuldstændig forkastet. Det skal de nu stå ved.

Ingen politiker kan ånde lettet op med udsigt til, at "aftalen" først skal genforhandles i 2032.
Caroline Bessermann
Aktiv, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Det gælder også for det store flertal af os, der ikke er medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, NNF eller Dansk Metal.

Ingen politiker kan ånde lettet op med udsigt til, at "aftalen" først skal genforhandles i 2032. Vi bliver ikke spist af med koret, der gjalder længe leve bacon og biokul, klimakrisen må vente lidt år endnu. Men husk, måske får I storken tilbage. Vi ses efter sommerferien.

Læs også