Concito: EU's nye naturlov tilbyder Danmark en vej ud af biodiversitetskrisen

Stærke økosystemer ville også reducere samfundets sårbarhed ovenfor oversvømmelser, tørke og hedebølger, hvilket vi kan forvente mere af i fremtiden. Med klimaforandringerne kan vi også forvente nye sygdomme (for både mennesker og planter) og flere skadedyr – begge dele kan modarbejdes af sunde økosystemer.

Mere natur, tæt på hvor vi bor, har desuden en positiv effekt på vores fysiske og mentale sundhed. 

Hvad skal genoprettes og hvornår?

Naturgenopretningsloven indeholder en række konkrete mål. Frem til 2030 skal der, samlet set i EU, genoprettes minimum 20 procent land- og 20 procent havareal.

Det skal fordeles mellem medlemslandene, så hvert medlemsland som minimum skal genoprette 30 procent af naturtyperne i Habitatdirektivet. Naturtyperne i Habitatdirektivet omfatter blandt andet marsklande, heder, bøgeskove og klitter, og eksisterer både i og udenfor Natura2000 områder.

Danmark er et af de lande i Europa, hvor biodiversiteten er i ringest tilstand.

Amanda Fehler Vallgårda
Analytiker, Concito

Frem til 2030 vil naturgenopretningen som udgangspunkt ske i Natura2000 områder, men derudover er der ikke i dag overblik over hvilke naturområder, der skal genoprettes. Fremadrettet bliver det derfor en opgave for alle medlemslande at skabe overblik over, hvilke naturområder der er i dårlig tilstand og behøver genopretning.

Mens genopretningen frem til 2030 skal gå stærkt, så kan den dog tage udgangspunkt i eksisterende naturområder. Udfordringen frem til 2040 bliver, at alle medlemslande skal genoprette minimum 60 procent af naturtyperne i Habitatdirektivet (plus yderligere nogle marine naturtyper). Frem til 2050 skal alle naturtyper i EU være i god tilstand.

Danmark er et af de lande i Europa, hvor biodiversiteten er i ringest tilstand. Det hænger sammen med at landbrug fylder så meget i vores landskaber. Forbedringspotentialet i Danmark er derfor også meget stort og den nye naturgenopretningslov kan hjælpe os med det. Det giver rigtig god mening for Danmark at starte med naturgenopretning i Natura2000 områderne.

Biodiversitetsrådet estimerer, at 44 procent af Natura2000 områderne på land enten er landbrug, produktionsskov eller bebyggelse.

Det er desuden oplagt at tænke genopretning af naturtyperne i Natura2000 områderne sammen med udtag af landbrugsjord, som Danmarks Grønne Arealfond skal finansiere. Den videre naturgenopretning bør derefter have et bredt fokus, så alle naturtyper i Habitatdirektivet får gavn af indsatsen.

Behov for national arealstrategi

Det næste skridt for Danmark er at udarbejde en genopretningsplan.

Genopretningsplanen skal beskrive, hvordan Danmark vil genoprette forskellige naturtyper til en god tilstand, hvilket betyder robuste økosystemer, som kan understøtte arter typiske for naturtypen.

Men planen skal også indtænke synergier til blandt andet klimareduktion og -tilpasning, Danmarks implementering af EU's landbrugsstøtte, mål om vedvarende energi, Danmarks opfyldelse af Vandrammedirektivet, og hvordan naturgenopretning kan bidrage positivt til lokale samfund.

Det er mange ting, der skal indtænkes i genopretningen af den danske natur, men det er også en af styrkerne med naturgenopretningsloven. Den skaber bindeled mellem forskellige politikområder og tvinger os at overveje, hvordan vi lykkes med de forskellige ambitioner, og hvor vi er nødt til at gå på kompromis.

For at få plads til det hele er der brug for en national arealstrategi – som kan anvendes på tværs af sektorer – til at sikre, at de danske arealer anvendes til det, som har den største samfundsmæssige værdi. Naturgenopretning vil være en afgørende brik i denne strategi.