Lektor: USA's nye arktiske strategi er mindre konfrontatorisk og styrker samarbejdet i regionen

I den amerikanske nationale forsvarsstrategi står der meget tydeligt, at "USA's aktiviteter og styrkefordeling i Arktis bør kalibreres, da departementet bevarer sit fokus på Indo-Pacific-regionen".

Det bliver tydeligt i den nye strategis mål, som er at bevare Arktis som en stabil region, der bidrager til at sikre amerikansk territorie og vitale nationale interesser i samarbejde med amerikanske allierede. I strategien fra 2019 blev der kun henvist til et ønske om, at stater arbejder sammen om fælles udfordringer.

Mindre konfrontatorisk

Det er også meget sigende, at det er Kinas aktiviteter i Arktis, som belyses først i strategien, selvom det egentlig er Rusland, som er den umiddelbare store, direkte udfordring i Arktis i den nuværende verdenssituation.

Strategien adresserer Kina og Ruslands samarbejde i Arktis og noterer, hvordan Ruslands isolation efter angrebet på Ukraine har gjort landet mere afhængig af Kina. Strategien anerkender dog også, at der fortsat er væsentlige uenigheder mellem de to lande.

Grønland er eksplicit placeret i den nordamerikanske del af Arktis med en afgørende rolle for forsvaret af amerikansk territorie.

Amelie Theussen
Lektor, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

Sproget og tilgangen er nuanceret og afmålt og adskiller sig fra andre strategipapirer under det amerikanske forsvarsministerie; for eksempel flyvevåbnets 'optimering til stormagtskonkurrence' fra februar 2024, som nævner Kina som akut trussel.

Også henvisningen til vigtigheden af samarbejde om enhed og klarhed i offentligt rettet strategisk kommunikation peger på, at man tæt har koordineret indholdet af strategien med allierede i regionen – noget som Deputy Assistant Secretary of Defense for Arctic and Global Resilience Iris A. Ferguson bekræfter.

En anden iøjefaldende ændring er sproget omkring navigationsfrihed ("Freedom of Navigation") i regionen. Hvor den tidligere strategi talte i stærke toner om, at USA vil udfordre overdrevne maritime krav og sejle overalt, hvor folkeretten tillader, viser den nye strategi en mildere tone.

Man vil "monitorere mulige trusler til navigationsfriheden" og gennemføre operationer i "koordination" med allierede og partnere. Om dette skyldes den ændrede situation med Rusland og et amerikansk ønske om ikke at provokere yderligere, eller om man har lyttet til de nordeuropæiske allierede, som ofte har været mere skeptiske overfor den type operationer i Arktis vides ikke, men også dette er en interessant nuancering af tonen i retning af mindre konfrontation. 

Den sidste bemærkelsesværdige forandring er det store fokus på klimaforandringer i den nye strategi, som har fået sin egne overskrift.

I 2019 strategien bliver klimaforandringer kun nævnt en enkelt gang. I lyset af de store forskelle mellem Trump og Biden administrationernes holdning til klimakrisen er det ikke videre overraskende.

Imidlertid virker det som om, at hele strategien er et forsøg på at sætte en nuanceret strategisk kurs i Arktis, som har til formål at gardere sig mod et muligt kursskifte fra den kommende administration.

Muligheder for Kongeriget Danmark

Tre ting er værd at bemærke i strategien i forhold til Kongeriget Danmark.

For det første er Grønland eksplicit placeret i den nordamerikanske del af Arktis med en dertilhørende afgørende rolle for forsvaret af amerikansk territorie. Det er næppe overraskende, men betyder at Grønland – og Kongeriget Danmark – dermed spiller en anderledes rolle for USA end for eksempel Norge, som tilhører den europæiske del af Arktis. Dette giver Kongeriget andre muligheder i samarbejdet med USA.

For det andet er det store fokus på behovet for at samarbejde med allierede, især omkring domain awareness, også en mulighed for Kongeriget til at gøre sig til en uundværlig partner for USA, hvis man formår at levere det, som mangler.

Det glæder blandt andet pålidelig overvågning af luftrummet og havet (overfladen og under overfladen), satellitdækning, kommunikationsløsninger, forskning i klimaforandringer og deres konsekvenser for naturen og infrastruktur i Arktis, samt erfaring med at operere og vedligeholde infrastruktur i Arktis.

En tredje og lidt anderledes mulighed ligger i National Guard Bureau's State Partnership Program (den amerikanske nationalgardes statspartnerskabsprogram), som er eksplicit nævnt i strategien.

Siden 2023 har Norge været med i programmet og har et partnerskab med Nationalgarden i Minnesota, mens Sverige og Finland tiltrådte i år og har partnerskaber med Nationalgarden i henholdsvis New York og Virginia.

I den nye strategi har Kongeriget Danmark dermed rig mulighed for at øge samarbejdet med USA og fungere som en stærk partner i Arktis.