Dansk Erhverv: Vi skal sikre, at danske virksomheder får glæde af von der Leyens forsvarsambitioner

Spørgsmålet er derfor, om der er politisk vilje blandt medlemsstaterne til at tage fælles skridt på forsvarsområdet, herunder til for eksempel fælles materielanskaffelser.

Skal det lykkes i stor stil, og skal Europa udvikle og producere den næste generation af militære kapaciteter, der kan sikre sejre på slagmarken, kræver det en betydelig opgradering af den europæiske forsvarsindustri og et styrket samarbejde.

Det gælder eksempelvis forsyningskæder, men også en vis grad af enighed om hvilke landes produkter, der skal anskaffes.  

Forudsætninger for dansk udbytte 

Selvom der gøres en koordineret indsats, og der bliver skabt et stærkt samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre en robust og effektiv forsvarsindustri, er der en række forhold, som skal styrkes herhjemme, for at danske virksomheder, særligt SMV'er og forskningsinstitutioner, kan drage nytte at et øget europæisk fokus på forsvar og forsvarsindustri.

For det første skal de danske myndigheder styrke deres muligheder for yde indflydelse på de europæiske satsninger på forsvarsområdet.

Det europæiske forsvarsmarked er ikke leveringsdygtig inden for alle strategiske kapaciteter.

Thomas Elkjer Nissen
Fagchef for forsvarspolitik, Dansk Erhverv

Blandt andet inden for det permanente, strukturerede forsvarssamarbejde (PESCO), men også i forhold til en styrket forsvarsfond (EDF) samt de øvrige strategiske satsninger på forsvarsområdet.

Den indflydelse er dog svær at veksle til samarbejds- og eventuelle forretningsmuligheder for virksomheder på kort sigt.

Derfor bør man også udpege og deltage i flere af for eksempel det europæiske forsvarsagenturs såkaldte CapTech-grupper, hvor der kan deltage repræsentanter fra erhvervslivet sammen med danske myndighedsrepræsentanter og dermed få viden og kompetencer tilbage til danske virksomheder.

For det andet bør der tages en mere strategisk tilgang til, hvilke EDF-projekter, Danmark vil medfinansiere, så der både opbygges de vidensmæssige- og forsvarsindustrielle kompetencer i Danmark, der er behov for, og at det er projekter, som kan føre til udviklingen af kapaciteter det danske forsvar også vil kunne anvende.

For det tredje skal Forsvarets – og dermed formodentligt især Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) og dets nyligt oprettede Danish Defence Innovation Unit's (DDIU) – evne til at samarbejde med forskningsverdenen og forsvarsindustrien styrkes markant.   

Slutteligt bør den påtænkte danske forsvarsfond under EIFO, som beskrevet i forsvarsforliget, kunne bruges til at understøtte både danske virksomheder og vidensinstitutioners deltagelse i EDF-projekter og til at bringe danske forsvars start-ups ud på det europæiske marked og ind som underleverandører til de store europæiske forsvarsvirksomheder.

Ursula von der Leyens strategiske intentioner – hvis de bliver ført ud i livet – kan skabe den strategiske ramme for, at også danske virksomheder kan drage nytte af en styrket europæisk forsvarsindustri.

Det forudsætter dog, at man styrker og udvikler de hjemlige strukturer, der skal til for at understøtte danske virksomheders adgang til det europæiske forsvarsmarked. Prioriterer man det, styrker man dansk sikkerhed og forsvarsindustri i den europæiske kontekst.