Fejlbehæftede kampvogne forsinker brigade

Den tunge brigade, som Danmark har lovet NATO at kunne opstille i 2024, bliver forsinket. Det er en af konsekvenserne af, at Forsvaret udskyder implementeringen af fem initiativer i det nuværende forsvarsforlig til næste forligsperiode. Brigadens moderniserede kampvogne er fyldt med fejl.

Leopard 2A7-kampvogn i Oksbøl Skydeterræn.
Leopard 2A7-kampvogn i Oksbøl Skydeterræn.Foto: Rasmus Christopher Franck / Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

Forsvarschef Flemming Lentfer orienterede onsdag eftermiddag partierne bag forsvarsforliget for 2018-2023 om, at implementeringen af fem centrale initiativer (Se boks til højre) fra forliget udskydes til næste forligsperiode, der efter planen starter 1. januar 2024.

Udskudte initiativer fra forsvarsforliget 2018-2023

De fem udskudte initiativer handler om:

  • opbygning af en tredje kampvognseskadron i Hæren
  • anskaffelse af luftværnskapacitet til Hæren
  • etablering af en opklaringseskadron i Hæren
  • etablering af et let infanterikompagni i Hæren
  • samt udvidelse af Flyvevåbnets vedligeholdelseskapacitet til C-130 transportfly.

Kilde: Forsvarskommandoen
Mest opsigtsvækkende er to initiativer, hvor udskydelserne får direkte konsekvens for den 4.000 mand store brigade, som Danmark har lovet NATO at have klar til udsendelse i 2024. Den bliver mindst et år forsinket. 

Det skyldes først og fremmest massive problemer med Forsvarets 44 Leopard 2-kampvogne, som i øjeblikket er ved at blive opgraderet og moderniseret hos producenten Krauss-Maffei Wegmann i Tyskland. Forsvaret har fået knap 30 kampvogne tilbage. Men de er så behæftede med fejl, at kun ganske få er operative og kan bruges i den daglige træning.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024