Forslag om at flytte officersskoler skydes ned
UDDANNELSE: Bjarne Laustsen (S) har hverken opbakning i sit eget parti eller hos V og DF til sit forslag om at samle officersskolerne på Fyn. Forsvarsministeren lurepasser i sagen, men skal forholde sig til forslaget i denne uge.
Andreas Krog
RedaktørDet ville være til stor sorg for hærofficererne, hvis officersskolen pludselig skulle flyttes til Fyn eller hvad man havde forestillet. Så det siger vi blankt nej til. Vi kan godt lide udflytning af statslige arbejdspladser. Men alt har en grænse.
Søren Espersen
MF, forsvarsordfører, Dansk Folkeparti
Et forslag fra socialdemokraten Bjarne Laustsen om at samle Forsvarets officersuddannelser på Fyn får en blandet modtagelse på Christiansborg.
I et debatindlæg bragt på Altinget i sidste uge skrev det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Nordjylland blandt andet:
”De dygtige og dedikerede unge mennesker, som søger ind i Forsvaret, kommer jo fra hele landet og skal tilbage til tjenestestederne, hvor de fleste ligger i Jylland. Der er ingen saglig begrundelse for, at de skal være i København, og det vil også være langt billigere at samle skolerne på ét sted frem for Hæren på Frederiksberg Slot og Søværnet og flyvevåbnet på Svanemøllens Kaserne,” skrev Bjarne Laustsen.