Forsvarsattaché: I frygt for stemmetab indfører Olaf Scholz kun en værnepligt-light

Ud af de 40-50.000 mønstrede vil man udtage de 5-7.000 bedst egnede til frivillig værnetjeneste af 6-23 måneders varighed. Tjenestetidens længde vil afhænge af uddannelsens kompleksitet. De soldater, som udtrykker ønske om længere tjeneste end de minimale seks måneder, kan imødese forskellige bonusordninger, for eksempel i form af kørekort, lønmæssige tillæg, shortcuts til efterfølgende civile uddannelser med mere.

Med den nye model vurderer det tyske forsvarsministerium, at man efter en kortere årrække vil kunne have tilført reservestyrken det fornødne antal færdiguddannede soldater, som så kan fylde ubesatte pladser i krigsstyrken.

Bange for yderligere stemmetab

Det var, hvad Pistorius kunne få igennem. Altså ingen værnepligt, kun registreringspligt – og udelukkende for mænd. Spørgsmålet om en almen samfundstjenestepligt for alle unge, som den konservative opposition (CDU/CSU, også kaldet Unionen) længe har foreslået, er politisk helt usælgeligt for regeringen.

Den borgerpligt, som Unionen foreslår, vil indebære tjeneste for staten i 6-12 måneder indenfor samfundsbærende domæner som for eksempel Forbundsværnet, sundhedsområdet, ældreplejen, brand- og redningsberedskabet med mere.

Sporene fra Det Tredje Rige og DDR-tiden skræmmer stadig mange.

Jakob Henius
Brigadegeneral og forsvarsattaché, Tyskland

Men det næste forbundsdagsvalg ligger i efteråret 2025, og den tyske forbundskansler vil ikke risikere yderligere stemmetab blandt de unge vælgere. I meningsmålinger er de 18-29 årige nemlig de mest kritiske over for enhver form for pligt.

Desuden er det helt uklart, hvordan det tyske samfunds institutioner skulle være i stand til at absorbere op mod 750.000 unge årligt – man mangler i sagens natur strukturerne til at modtage, administrere, uddanne og lede så mange ekstra medarbejdere på én gang.

I alle tilfælde er der flere forhold, som skal afklares, inden den besluttede model kan implementeres. For eksempel kan der forventes debat om, hvorvidt man kan tvinges til at afgive personlige helbredsoplysninger til staten – i Tyskland er der ingen central registrering eller samkøring af personlige oplysninger, og sporene fra Det Tredje Rige og DDR-tiden skræmmer stadig mange.

Det er for eksempel også uklart, hvor hurtigt Forbundsværnet og delstaterne vil kunne udrulle modellen, navnlig med hensyn til administrationen af de forventede cirka 400.000 årlige registreringer, og – ikke mindst – indkaldelsen af 40-50.000 personer til fysisk session.

Men med "værnepligt light" modellen er der måske taget et indledende skridt hen mod en eventuel senere udvidelse til egentlig pligtig tjeneste. Det vil i så fald tidligst ske efter et eventuelt regeringsskifte i efteråret 2025.