Debat

Seniorforsker: EU bør udstede yderligere gæld for at sikre et europæisk luftforsvarssystem

Natos luft- og missilforsvarssystemer er ikke tilstrækkelige til at beskytte europæisk territorium, skriver Guntram Wolff, der mener, at et større gældsoptag i EU vil give medlemslandene mulighed at anskaffe sig de nødvendige kapaciteter med det samme.

<b></b>Hvis EU-gælden voksede, vil køb fra amerikanske virksomheder ikke fortrænge europæisk industriudvikling,&nbsp;skriver&nbsp;Guntram Wolff.<br>
Hvis EU-gælden voksede, vil køb fra amerikanske virksomheder ikke fortrænge europæisk industriudvikling, skriver Guntram Wolff.
Foto: Bernd W'stneck/AP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ukraine er ikke den eneste del af Europa, der er sårbar over for missiler og luftangreb. Eksisterende kapaciteter, især Natos integrerede luft- og missilforsvarssystemer, er ikke tilstrækkelige til at beskytte europæisk territorium fuldstændigt.

Ifølge Tysklands højest rangerede, general Breuer, er der "intet alternativ" til konstruere et missilforsvar mod et mere aggressivt Rusland indenfor de næste fem til otte år. Og erfaringer fra både Ukraine og Israel viser, at effektivt missilforsvar faktisk er muligt.

I den forbindelse vil det være uansvarligt, hvis der ikke hurtigt bliver etableret et europæisk himmelskjold, især for lande uden deres egne nukleare afskrækkende midler.

Men et sådant projekt ville stå over for to store problemer: omkostninger og en afvejning mellem hastigheden af ​​deployering og industripolitiske mål i forsvarsindustrien.

Optag af EU-gæld kan løse disse problemer. Yderligere EU-gæld uden for nationale finanspolitiske regler og budgetkonsolideringer vil frigøre nationale budgetressourcer og give langsigtet finansieringsstabilitet.

Det vil være uansvarligt, hvis der ikke hurtigst muligt bliver etableret et europæisk himmelskjold.

Guntram Wolff
Senior fellow, Bruegel think tank, Bruxelles

Luftforsvarssystemer som det amerikansk fremstillede Patriot er dyre, hvilket også er en af ​​grundene til, at europæiske regeringer har investeret utilstrækkeligt.

Den ophedede debat i det tyskledede forsøg på at give Ukraine flere luftforsvarskapaciteter viste, hvor knappe sådanne systemer er, hvordan regeringer er tilbageholdende med at levere dem til Ukraine, fordi de forøger de respektive landes egne sårbarheder, og at omkostningerne er et problem.

Et stort EU-gældsoptag vil imidlertid give medlemslandene midler til at bestille og købe luftforsvarssystemer med det samme. På kort sigt kan EU's gæld finansiere køb af let tilgængeligt udstyr fra amerikanske og israelske producenter.

EU's industripolitiske mål

'European Sky Shield Initiative', foreslået af kansler Scholz tilbage i august 2022, har i øjeblikket 21 deltagende stater, mens Polen også er klar til at deltage. 

Initiativet er dog blevet kritiseret af Frankrig og andre på grund af dets fokus på amerikanske og israelske virksomheder. En hurtig udvidelse af dette initiativ vil dog gøre det muligt for Europas centrale og østlige lande at prioritere investeringer i luftforsvar, samtidig med at de nationale budgetressourcer frigøres til andre forsvarsudgifter.

Da EU's gæld vil vokse, vil øgede udgifter på kort sigt ikke gå udover de forsvarsindustripolitiske mål. Tyskland købte for eksempel Patriot-systemer i 2023 og 2024 for flere milliarder euro. Disse indkøb absorberede en betydelig del af en særlig tysk forsvarsfond på 100 milliarder euro.

Læs også

Hvis EU-midler blev stillet til rådighed, kunne frigjorte finanspolitiske ressourcer fokuseres på indenlandske og europæiske militære køb – for eksempel droner – herunder fra europæiske højteknologiske forsvarsvirksomheder.

Hvis EU-gælden voksede, vil køb fra amerikanske virksomheder ikke fortrænge europæisk industriudvikling. Og eftersom de nuværende forsvarsudgifter er utilstrækkelige til hurtigt at opbygge den nødvendige kapacitet, vil en forøgelse af den europæiske gæld være nyttig.

Truslen er akut

Europæisk gældsudstedelse vil også tilvejebringe langsigtet finansiering, der giver den nødvendige stabilitet for en effektiv industripolitik.

Præsident Macron har fremhævet, at Europa har nogle af de bedste virksomheder, der producerer luftforsvarssystem. EU-gæld vil give disse virksomheder en større planlægningshorisont, så de kan varetage større industripolitiske projekter, der kan gøre deres luftforsvarssystemer egnede til fuldt ud at beskytte det europæiske luftrum.

En del af svaret kunne være at komplementere og integrere de eksisterende Patriot- og Iron Dome-systemer.

Hvis EU-midler blev stillet til rådighed, kunne frigjorte finanspolitiske ressourcer fokuseres på indenlandske og europæiske militære køb.

Guntram Wolff
Senior fellow, Bruegel think tank, Bruxelles

Endelig bør det nye EU-finansieringsinitiativ også være åbent for andre europæiske allierede, herunder Storbritannien og Norge, som er en del af det samme luftrum, som skal forsvares, og som også har banebrydende forsvarsvirksomheder, som der kunne købes materiel fra.

Et europæisk offentligt gode kræver europæisk finansiering. EU kan hurtigt få stablet et gældsinitiativ på benene til lave omkostninger, som EU’s gældsinitiativ under covid-19-pandemien viste.

På kort sigt vil EU-gæld hjælpe med at opbygge luftforsvaret hurtigere, og de frigjorte nationale ressourcer kan bruges til at fremme anden banebrydende militærteknologi.

I mellemtiden vil et langsigtet engagement gennem øget EU-gæld afhjælpe det vedvarende problem med kortsigtede politiske og industrielle egeninteresser og presse på for luftforsvarssystemer lavet i Europa, som vil beskytte kontinentet mod en trussel, der kan forblive akut i årtier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Olaf Scholz

Forbundskansler (SPD), Tyskland
Universität Hamburg

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024