Tocifret millionregning for Forsvarets coronaindsats
UDGIFTER: Hjemmeværnet havde de største udgifter, da de sammen med Hæren og Beredskabsstyrelsen blev beordret til at håndtere coronakrisen i foråret.
Andreas Krog
RedaktørNår Folketingets finansudvalg mødes torsdag eftermiddag, så skal de blandt andet behandle en anmodning fra forsvarsminister Trine Bramsen (S) om ekstra penge til Forsvarsministeriets kasse.
Bramsen beder om 66,2 millioner kroner, som skal gå til at dække de ekstraudgifter, som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Hæren, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen har haft i forbindelse med indsatsen mod coronasmitten fra marts frem til starten af september.
Hjemmeværnet har haft de største ekstraudgifter i forbindelse med coronaindsatsen. Således har værnet haft udgifter for i alt 34 millioner kroner til oprettelse og drift af callcentre for det offentliges coronahotline. Beredskabsstyrelsen har haft udgifter for 6 millioner kroner i forbindelse med samme opgave.