Valget skal teste demokratiets digitale bolværk
VALGKAMP: Overlappet med den europæiske valgkamp øger risikoen for påvirkning udefra. Både efterretningsvæsenet og Altinget holder tæt øje med udviklingen.
![Tirsdag lød startskuddet til en fire uger lang valgkamp, hvor der også vil være fokus på falske nyheder og påvirkning udefra.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/182474/54782.jpg)
![Kasper Kaasgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4777-kasper-kaasgaard-2-48.jpg)
Kasper Kaasgaard
RedaktørMed folketingsvalg 5. juni bliver Danmark det næste land i rækken, der skal afholde valg i en tid med fokus på misinformation og påvirkning fra fremmede magter.
Vi har i de senere år set ondsindet desinformation målrettet mod valghandlinger, og som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde på mediernes årsdag kort efter valgudskrivelsen, er faktabegrebet under pres.
I 2016 så vi de første eksempler med Brexit-afstemningen og det amerikanske præsidentvalg, som stadig står som det mest bemærkelsesværdige.