Årets vinder af Kommunalteknisk Chefforenings Innovationspris er fundet
Projektet ’Fra plastaffald til råvare’ har vundet Kommunalteknisk Chefforenings (KTC) Innovationspris 2017.
Kristian Tolbøll
RedaktionsassistentKTCs Innovationspris 2017 er 26. oktober blevet uddelt på KTC's årsmøde. Vinderprojektet blev 'Fra plastaffald til råvare', der er et projekt udarbejdet af Kalundborg Forsyning, HOFOR og Aage Vestergaard Larsen A/S i tæt samarbejde. Projektet har til formål at skabe en miljøvenlig og økonomisk attraktiv løsning, hvor overskydende plastaffald omdannes til nye ressourcer.
Det skriver Kommunalteknisk Chefforening (KTC) i en pressemeddelelse.
"Det bedste ved at vinde KTC's innovationspris er, at vi i treenighed – som kommune/forsyningsselskab og genanvendelsesfirma – har bevist, via et par velgennemførte projekter, at det offentlige og private kan nå langt sammen ved at samarbejde og vidensudveksle og med udgangspunkt i at alle samarbejdspartnere i et projekt skal være vindere," udtaler Gitte Buk Larsen fra Aage Vestergaard Larsen A/S ifølge pressemeddelelsen.