Eksperter kritiserer vindmølle-notat: Regeringen giver ikke Folketinget det fulde billede

Klimaminister Lars Aagaard har sammen med sine embedsmænd ikke givet Folketinget alle væsentlige oplysninger, da de frikendte statens praksis for opførelse af havvind for brud på en række centrale miljøregler. Det vurderer flere eksperter.

Havvindmølleparken Anholt fra 2013 består af 111 vindmøller og er dermed en af landets største. Et nyt notat giver dog grund til at tro, at den er opført i strid med centrale miljøregler, mener flere eksperter.
Havvindmølleparken Anholt fra 2013 består af 111 vindmøller og er dermed en af landets største. Et nyt notat giver dog grund til at tro, at den er opført i strid med centrale miljøregler, mener flere eksperter.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Regeringen giver ikke Folketinget det fulde billede, når den i et nyt notat frikender staten for at bryde med en række centrale miljøregler ved opførelsen af havvind.

Det vurderer flere juridiske eksperter på energiområdet.

"Ministeren har vedlagt det til en orientering til Folketinget. Når han så dermed oplyser, at der ikke er nogen problemer, er det enten vildledning eller utilstrækkelig oplysning af Folketinget," siger ph.d.-stipendiat i klima- og energiret på Syddansk Universitet Kenneth Løvenskjold Andreasen.

Notatet er udarbejdet af Energistyrelsen og sendt til Folketinget af klimaminister Lars Aagaard (M), efter eksperter har advaret om, at de nødvendige miljøvurderinger af danske vindmølleparker på havet kan have været mangelfulde.

De har plukket lidt i afgørelsen. Jeg er ikke ekspert i ministeransvarsloven, så jeg vil ikke udtale mig om den. Men jeg kan sige, at det her notat ikke er særligt oplysende.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor i energi- og forsyningsret, Syddansk Universitet

Advarslen baseres især på, at Energiklagenævnet i 2018 valgte at ophæve etableringstilladelsen til vindmølleparken Vesterhav Syd.

Fejlen bestod i, at der ikke blev foretaget en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt, men i stedet lavet en mere generel "ramme"-undersøgelse af, hvordan projektet potentielt kunne ende med at se ud.

Ifølge Energiklagenævnet og to nye undersøgelser fra Kammeradvokaten er denne praksis i strid med EU’s miljøvurderingsregler.

I notatet til Folketinget nøjes Energistyrelsen dog med at konstatere, at nævnet alene kritiserede, at den visuelle påvirkning fra det endelige projekt kunne adskille sig fra det, der fremgik af miljøvurderingen.

Og det er en mangelfuld gengivelse af afgørelsen, lyder det fra eksperterne.

"De har plukket lidt i afgørelsen. Jeg er ikke ekspert i ministeransvarsloven, så jeg vil ikke udtale mig om den. Men jeg kan sige, at det her notat ikke er særligt oplysende," siger professor i energi- og forsyningsret på Syddansk Universitet Bent Ole Gram Mortensen, der som medlem af Energiklagenævnet i 2018 var med til at træffe den omtalte afgørelse om Vesterhav Syd.

I Konservative føler man sig misinformeret i sagen. Læs mere om det her.

Fakta

Sagen kort

En række førende eksperter har advaret mod, at danske havvindmølleparker kan være sat op i strid med et centralt miljøregelsæt, der er til for at beskytte naturen.

Der er tale om de samme fejl, som Kammeradvokaten i to undersøgelser har fundet i den historiske praksis for den danske stats tilladelser til olie- og gasjagt i Danmark.

Fejlen består i, at Energistyrelsen ikke har foretaget de nødvendige miljøkonsekvensvurderinger – de såkaldte VVM-undersøgelser – af de konkrete projekter, men i stedet lavet mere generelle undersøgelser af, hvordan projekterne potentielt kunne ende med at se ud.

Ifølge Kammeradvokaten er denne praksis i strid med EU’s VVM-direktiv, der siger, at VVM-undersøgelsen skal indeholde en vurdering af påvirkningen fra det konkrete projekt.

Er de samme fejl begået for vindmøllerne, kan de potentielt have haft negative konsekvenser for havbunden, fuglelivet, fisk og pattedyr, som ikke er blevet oplyst til offentligheden, inden der er givet tilladelse til projekterne.

Det skaber usikkerhed om gyldigheden af tilladelserne til de danske havvindmølleparker, der bredt anses som et afgørende instrument i bestræbelserne på at nedbringe de klimaskadelige drivhusgasudledninger.
 

På grænsen til misinformation

Også Birgitte Egelund Olsen, der er professor i miljø- og energiret på Aarhus Universitet og medlem af Energiklagenævnet, var med til at afgøre sagen om Vesterhav Syd i 2018.

Hun er enig med Energistyrelsen i, at problemet med sagen var, at miljøvurderingen ikke i tilstrækkelig grad afspejlede det konkrete projekt, og at påvirkningen af landskabet derfor kunne vise sig at blive væsentligt større, end offentligheden havde fået oplyst.

Selvom hun ikke er lige så kritisk over for styrelsens gengivelse af afgørelsen som sine ekspertkollegaer, finder hun dog også mangler ved den.

"Jeg er ikke uenig i, at styrelsens forklaring rammer det konkrete problem, som behandles i klagenævnets afgørelse, men styrelsen berører i sin forklaring ikke, hvorfor det juridisk er problematisk i forhold til miljøvurderingsreglerne," siger hun.

Læs også

Kenneth Løvenskjold Andreasen er mere direkte i sin kritik.  

"Det er på grænsen til misinformation, fordi man ikke giver den fulde sandhed til Folketinget. Og det ved Energistyrelsen godt, og de burde også vide, at man skal sige tingene, som de er. Især når man så let kan efterprøve påstanden ved at holde Energiklagenævnets afgørelse op mod udlægningen i notatet. Det er helt ude i skoven, at man ikke kan finde ud af det," siger han.

Afgørelsen fra Energiklagenævnet i 2018 betød, at der blev lavet en supplerende, konkret miljøvurdering af Vesterhav Syd, men også af parkerne Vesterhav Nord og Krigers Flak, som havde gjort brug af samme praksis.

I notatet oplyser Energistyrelsen videre, at også parkerne Anholt og Horns Rev 3 er opført efter denne fremgangsmåde.

Altinget har forelagt kritikken for både klimaminister Lars Aagaard (M) og Energistyrelsen og bedt om et interview. Klimaministeriet henviser dog til styrelsen for svar, mens Energistyrelsen henviser til de svar, de allerede har givet til kritikken af det omtalte notat.

Læs mere her om notatet, som ifølge eksperter også mangler belæg for sin konklusion om, at staten ikke har brudt med reglerne.

Fakta

Energiklagenævnets afgørelse og Energistyrelsens gengivelse af den

Energiklagenævnet ophævede i 2018 etableringstilladelsen til havvindmølleparken Vesterhav Syd, fordi miljøkonsekvenserne blev vurderet ”ud fra en vurdering af de værst tænkelige påvirkninger inden for en teknisk ramme”.

Det var ”ikke i overensstemmelse med VVM-regelgrundlaget samt den af EU-domstolen udviklede praksis på området,” konkluderede nævnet.

”VVM-redegørelsens beskrivelse af rammeprojektets indvirkninger på det omgivende miljø opfylder ikke forpligtelsen til at vurdere det konkrete projekt” lød det blandt andet i afgørelsen.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ”det ikke kan udelukkes, at f.eks. valg af et andet opstillingsmønster og/eller type havvindmølle kan have en anden og muligvis større miljømæssig indvirkning”, og at det ikke var muligt at vurdere projektets konsekvenser ”uden nærmere retningslinjer for, hvorledes havvindmøllerne skal opstilles”.

I notatet til Folketinget om statens VVM-praksis for havvind skriver Energistyrelsen følgende om Energiklagenævnets afgørelse:

”I Energiklagenævnets afgørelse af 20. december 2018 for Vesterhav Syd kritiserede klagenævnet imidlertid, at den visuelle påvirkning fra det endelige projekt kunne adskille sig fra det, der fremgik af miljøkonsekvensrapporten. Det skyldtes, at opstillingsmønstret for det konkrete og endelige projekt adskilte sig fra opstillingsmønstret i VVM’en, hvilket offentligheden således ikke havde haft mulighed for at kommentere på. Det bemærkes, at Energiklagenævnet ikke kritiserede vurderingerne af øvrige undersøgte miljøforhold i VVM’en.”

”Som følge af afgørelsen gennemførte bygherre supplerende miljøvurderinger for projekterne Vesterhav Nord og Syd samt Kriegers Flak, og der blev gennemført en offentlig høring. Denne supplerende miljøvurderingsproces har ligget til grund for Energistyrelsens etableringstilladelser til projekterne.”

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Løvenskjold Andreasen

Ph.d.-stipendiat i klima -og energiret, SDU, udbudskonsulent, Søfartsstyrelsen, ekstern lektor i klimaret, SDU
cand.jur. (Københavns Uni. 2015)

Bent Ole Gram Mortensen

Professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi) Region Syddanmark, fhv. advokat
cand.jur. (Aarhus Uni. 1986), ph.d. (Aarhus Uni. 1998)

Birgitte Egelund Olsen

Professor i miljø- og energiret, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet, medlem af Energiklagenævnet, medlem, Biodiversitetsrådet
cand.jur. (Aarhus Uni., 1995), Ph.d. (1999)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024